ULYKKE. Fredag eftermiddag blev en tragisk dag i Sønderjylland, da et tog sporede af syd for Bjerndrup. Ulykken kostede en 60-årig kvinde livet, mens fem andre personer blev svært tilskadekomne. To af dem er fortsat i kritisk tilstand.
I alt var 106 personer involveret i ulykken. Ud over den omkomne og de hårdt sårede kom 22 personer lettere til skade.
Syd- & Sønderjyllands Politi arbejder stadig på ulykkesstedet, hvor både kraner, hundepatruljer og droner er taget i brug for at gennemgå området og sikre, at ingen flere er fanget i de ødelagte vogne. Afspærringen af området fortsætter, indtil rednings- og undersøgelsesarbejdet er afsluttet.
»Vi arbejder fortsat på stedet for at få et fuldstændigt overblik. Det er en meget alvorlig ulykke, og vi har stadig fokus på at undersøge, hvad der præcist er sket,« oplyser politiet.
Opsamlingssted og hotline
Efter ulykken blev der oprettet et opsamlingssted, hvor passagerer og pårørende kunne få hjælp. Stedet blev lukket fredag aften omkring klokken 22, da alle registrerede passagerer var taget hånd om. Politiet opfordrer dog fortsat personer, der har været med toget men ikke er registreret, til at kontakte Politiets Servicecenter på 114.
DSB har oprettet en særlig hotline for passagerer og pårørende på telefon 7024 4514. Derudover opfordres personer med fysiske smerter til at søge lægevagt eller ringe 112 ved akutte tilfælde, mens passagerer med psykiske efterreaktioner kan henvende sig til de psykiatriske akutmodtagelser i Esbjerg og Aabenraa.
Skoleklasse slap uskadt
Blandt passagererne var en skoleklasse fra Sønderborg Kommune. Ingen af eleverne eller de to lærere kom alvorligt til skade. Kommunen har indkaldt eleverne og deres familier til et møde lørdag, hvor der vil være krisepsykologer til stede.
Bagage og pressemøde
De passagerer, som har efterladt bagage i toget, må væbne sig med tålmodighed. Først når ulykkesstedet frigives, hvilket formentlig sker om nogle dage, vil DSB informere om, hvordan bagagen kan afhentes.
Lørdag klokken 10.00 afholder myndighederne et pressemøde ved ulykkesstedet. Her vil Syd- & Sønderjyllands Politi, Banedanmark, DSB samt Brand og Redning Sønderjylland give en opdatering på situationen.
Ulykkens årsag er endnu ikke fastlagt, og undersøgelserne ventes at fortsætte de kommende dage.
KRIMI. En anmeldelse om mulig ulovlig aktivitet førte torsdag eftermiddag til et politibesøg på Hotel Trinity på Gammel Færgevej i Snoghøj. Klokken var 15.05, da Sydøstjyllands Politi modtog henvendelsen og kørte til stedet.
Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at politiet ransagede et af hotellets værelser og traf en mand dér.
»Vi kører ud til stedet, tager kontakt og ransager et værelse, hvor vi træffer en person. Vi finder 91,87 gram cannabis og derudover to knive, som han har i en bæltetaske,« siger han.
Manden – en 33-årig fra Sønderborg Kommune – blev sigtet både for besiddelse af cannabis og for overtrædelse af knivloven. Ifølge anmeldelsen var der mistanke om, at der foregik noget ulovligt på værelset, men politiet ønsker ikke at gå nærmere ind i, hvad der lå til grund for anmeldelsen.
»Der er en, der henvender sig og fortæller, at der måske foregår noget der. Det kan jeg ikke komme nærmere ind på,« siger Arno Rindahl Petersen.
Knivene, som blev fundet, er beskrevet som såkaldte “speed-knive”, og de blev sammen med cannabisen beslaglagt på stedet.
Manden kan nu se frem til at skulle forklare sig nærmere om både besiddelsen af næsten 92 gram cannabis og de to ulovlige knive.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag morgen.
SPORT. Der var knap tid til at trække vejret mellem duellerne, da Fredericia Håndboldklub og SønderjyskE tørnede sammen i Middelfart Sparekasse Arena. Tempoet var højere, afleveringerne skarpere, og begge mandskaber spillede som om pointene allerede talte.
Fra første fløjt stod det klart, at FHK ville mere fremad. Martin Bisgaard, Mads Kjeldgaard, Evgeni Pevnov, Pelle Segertoft og William Andersson Moberg åbnede i forsvaret, og allerede i kampens første minutter var der bedre lukket af centralt end i weekenden. SønderjyskE fandt dog et hul og åbnede scoringen, men Palmar fik hurtigt udlignet.
Sander Heieren startede dér, hvor han slap mod Drammen, igen med redninger på stribe, to gange fra straffelinjen og endda et mål på tomt bur, da han iskoldt sendte bolden afsted fra eget felt. Forsvaret var mere aggressivt end sidst, men i perioder også for aggressivt, hvilket gav flere straffekast til SønderjyskE, der fik pyntet på stillingen. Omvendt tvang FHK’s pres i den anden ende gæsterne til at tage en tidlig timeout, efter at Moberg havde stjålet bolden og Bisgaard scoret på kontra.
Kasper Young var imens skarpheden selv fra syv meter og fra fløjen. Ti gange endte bolden i nettet fra hans hånd, og flere gange lød det klassiske “Kaaasper…” fra kommentatoren, som publikum fulgte op med et rungende “YOUNG!” i kor. Palmar fandt ham med en elegant studsbold, Kjeldgaard sendte ham afsted med en fræk aflevering over hovedet, og Young svigtede ikke. FHK gik til pause foran efter en halvleg, hvor der blev løbet mere, afsluttet hurtigere og dækket hårdere end i de foregående træningskampe. Segertoft satte et lidt heldigt, men yderst effektivt punktum inden pausen, da hans afslutning langsomt trillede ind langs jorden. I øvrigt leverede han også flere solide momenter i forsvaret denne gang.
Efter pausen fortsatte FHK med at jagte højt tempo. Martinussen bidrog med flere mål, Gonzáles sendte en perle op i krydset, og unge Malthe Hejsel viste mod med et flot gennembrud. SønderjyskE hang på hele vejen og reducerede flere gange til blot et enkelt mål, men hver gang havde FHK et svar. Kampen blev spillet med masser af tænding og nerve, med hårde dueller, armkroge, skub i ryggen og til tider heftig utilfredshed på tribunerne, når dommerens kendelser gik gæsternes vej. Samtidig var der også momenter af klasse: Pevnovs arbejde på stregen, Heierens klasseredninger, Youngs sikkerhed og Kjeldgaards løbeskud, der fik publikum op af sæderne.
I kampens sidste minut reducerede SønderjyskE til 35-34, men Kjeldgaard ville ikke lade det være sidste ord. Med få sekunder tilbage hamrede han bolden i mål til 36-34, og FHK kunne notere endnu en sejr i opstarten. Det var stadig en træningskamp, men signalerne var tydelige. Tempoet var højere, relationerne skarpere, og flere spillere trådte i karakter. Der var stadig perioder med for mange huller i forsvaret og afslutninger, der glippede, men også klare tegn på, at FHK bevæger sig i den rigtige retning frem mod sæsonstart.
POLITIK. Når danskerne går til kommunalvalg til efteråret, bliver det med færre muligheder for at nå vælgerne digitalt. Fra oktober indfører både Google og Meta, der står bag Facebook og Instagram, et midlertidigt stop for politiske annoncer, kun få uger før valget.
Annonceforbuddet kan ifølge marketingbureauet Apropos Bureau ændre kommunalvalgkampen og få betydning for de mindre kandidaters synlighed.
Venstre-kandidat i Aalborg Kommune, Maj-Britt Kjær, vurderer, at det især kan mærkes blandt kandidater med små kampagnebudgetter.
»I et kommunalvalg er det ofte de lokale ildsjæle, der skaber engagement med få midler. Når kravene til dokumentation og rapportering stiger, og platformene lukker for annoncer, bliver kampagner både dyrere og mere tidskrævende. Når marketingbureauer skal hyre ekstra compliance-specialister, presses prisen pr. eksponering op. Det øger risikoen for, at kun kandidater med store budgetter kan få en tydelig stemme online,« siger hun.
Marketingekspert Mads Mathiasen, der har erfaring med kampagner til folketingsvalg, EU-parlamentsvalg og kommunalvalg, mener, at ændringerne vil ændre spillereglerne.
»Det bliver ikke muligt bare at smide annoncekroner efter Meta og Google og forvente at nå ud til vælgerne. Politikerne må bruge andre kanaler og være langt skarpere på, hvordan de bliver fundet og forstået, også af AI-værktøjer som ChatGPT,« siger han.
Ifølge Mads Mathiasen vil traditionelle tiltag som flyer-omdeling, pressearbejde i tv og lokalaviser samt events og debatmøder fortsat være relevante, men han forventer også, at teknologisk udvikling får større betydning.
»Jeg forventer, at flere borgere vil bruge AI til at få svar på politiske spørgsmål op til kommunalvalget. Mange vil formentlig spørge ChatGPT, hvem de skal stemme på, eller søge mere viden om mærkesager efter en valgtest,« forklarer han.
Han anbefaler, at kandidaterne sikrer, at deres hjemmesider besvarer de vigtigste spørgsmål om deres politik og mærkesager.
»Det er ikke raketvidenskab, men AI, søgemaskiner og journalister har brug for viden og svar, som du som politiker skal sørge for, at de let kan finde på din hjemmeside,« siger han.
Maj-Britt Kjær peger på, at vælgerne også selv kan bidrage til en bred debat.
»Hvis vi vil sikre en mangfoldig og demokratisk debat på sociale medier, kan vi ikke læne os tilbage og lade andre styre samtalen. Like, del og kommenter de politiske opslag, der taler til dig, også når ingen betaler for det. Det er folkets stemmer, ikke annoncebudgetterne, der skal forme vores fælles fremtid,« siger hun.
BUSINESS. Ørsted vil hente 60 milliarder kroner i ny kapital efter at have droppet et planlagt frasalg af dele af havvindprojektet Sunrise Wind i USA. Det oplyser energiselskabet mandag morgen.
Kapitaludvidelsen sker ved, at der udstedes nye aktier, som de nuværende aktionærer får fortrinsret til at købe. Staten, der ejer 50,1 procent af Ørsted, har forpligtet sig til at tegne sin andel på 30 milliarder kroner.
Baggrunden for beslutningen er en negativ udvikling på det amerikanske marked for havvind, som har gjort det umuligt at sælge en del af Sunrise Wind på de vilkår, Ørsted havde håbet. Salget skulle have skaffet en stor del af den nødvendige finansiering til selskabets fremtidige projekter.
Hos bestyrelsen lægger formand Lene Skole vægt på, at beslutningen er truffet efter en grundig vurdering af alle muligheder i lyset af de udfordringer, selskabet står overfor i USA.
»I lyset af den regulatoriske udvikling i USA, som er uden fortilfælde, har vi foretaget en grundig gennemgang af alle muligheder. Ørsteds bestyrelse har konkluderet, at den planlagte kapitaltilførsel er den bedste vej fremad for selskabet og dets interessenter,« siger hun.
Også i direktionen understreges det, at udfordringerne på det amerikanske marked kræver handling. Administrerende direktør Rasmus Errboe peger på, at selskabet befinder sig i en særlig situation, hvor markedsudviklingen i USA rammer oveni en periode med økonomiske og forsyningsmæssige udfordringer.
»Fremtidsudsigterne for havvind er stærke på vores kernemarkeder i Europa. Ørsted og industrien er dog i en ekstraordinær situation med en negativ markedsudvikling i USA, der kommer på toppen af de seneste års makroøkonomiske udfordringer samt udfordringer i forsyningskæden. For at kunne levere på vores forretningsplan og opfylde vores forpligtelser under disse markedsforhold har vi konkluderet, at en kapitaltilførsel er den rigtige løsning for Ørsted og vores aktionærer,« lyder det fra direktøren.
Pengene fra kapitaltilførslen skal blandt andet bruges til at give selskabet et solidt kapitalgrundlag og sikre finansiering til opførelsen af 8,1 gigawatt havvindkapacitet frem mod 2027.
Forslaget om kapitaludvidelsen skal godkendes på en ekstraordinær generalforsamling den 5. september 2025.
TRAFIK. Skoleklokkerne ringer snart ind igen, og det betyder også mere aktivitet på vejene omkring landets skoler. I takt med at tusindvis af børn bevæger sig ud i trafikken på vej til og fra skole, sætter Rådet for Sikker Trafik og 94 danske kommuner fokus på børns trafiksikkerhed med kampagnen »Børn på vej«.
Men det handler ikke kun om, at bilister skal sænke farten og tage hensyn. Rådet for Sikker Trafik opfordrer nu landets forældre til at få børnene ud af bilerne og lære dem at begå sig i trafikken, her til fods, i bus eller på cykel.
En landsdækkende undersøgelse blandt over 2.000 forældre til skolebørn viser, at 65 procent af børnene har under to kilometer til skole. Det er en afstand, de fleste børn over seks år godt kan klare til fods eller på cykel, vurderer rådet. Alligevel bliver mange kørt, og især i vinterhalvåret fylder bilerne op foran skolerne.
»Der kan være mange gode grunde til, at så mange vælger at køre deres børn i bil til skole. Men vi opfordrer til, at man prioriterer at gå eller cykle til skolen med sine børn, hvis det er muligt, da det er vigtig trafiktræning af børnene. Man lærer ikke at begå sig i trafikken ved at sidde på bagsædet af en bil og kigge ud ad bilruden« siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
I undersøgelsen fremgår det, at om sommeren tager 37 procent af børnene cyklen til skole, 27 procent bliver kørt, og 19 procent går. Når vinteren sætter ind, ændrer billedet sig. Her bliver 39 procent kørt i bil, mens 23 procent cykler og 20 procent går.
Ifølge Rådet for Sikker Trafik kan det være en god idé at tage busturen sammen med barnet inden skolestart og tale om, hvad man skal være opmærksom på, for eksempel når man står af. I Fredericia er der nu gratis bybusser, hvilket skal give skoleeleverne nem adgang til at komme rundt i byen. Foto: Rådet for Sikker Trafik
Ifølge Rådet for Sikker Trafik er der flere årsager til, at forældre vælger bilen. En af dem er utryghed i trafikken omkring skolerne, hvor mange oplever trængsel og kaotiske forhold i morgentimerne. Samtidig peger rådet på, at netop det valg kan forstærke problemet, da flere biler skaber endnu mere trafik og dermed øger presset på både børn og voksne i trafikken.
Rådet opfordrer derfor forældre til at overveje, om det er muligt at lade bilen stå eller i det mindste parkere et stykke fra skolen og gå det sidste stykke med barnet. På den måde kan gåturen også bruges til at træne barnets færden i trafikken. Det kan være i form af at øve, hvordan man krydser vejen sikkert, er opmærksom på cyklister og aflæser signaler i trafikken.
»Man skal have praktisk erfaring for at lære nye ting – det gælder også i trafikken. Trafiktræning gavner børnene her og nu, da motionen er en god start på dagen, og samtidig bliver de mere sikre trafikanter, der kan stå på egne ben på sigt – til gavn for børnene og deres forældre« siger Jakob Bøving Arendt.
Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at man går ned i øjenhøjde med barnet og taler om, hvad der sker i trafikken – for eksempel hvad man skal se efter, når man skal krydse vejen. Foto: Rådet for Sikker Trafik
Forældre, der gerne vil støtte deres børn i at blive trygge i trafikken, kan finde en række konkrete redskaber og øvelser på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside. Her ligger blandt andet vejledninger til at træne skolevejen til fods, på cykel eller med offentlig transport.
Også skoler og kommuner arbejder med trafiksikkerheden omkring skolevejene. Det kan være gennem etablering af sikre overgangssteder, særlige zoner med lavere hastighed, oplysningskampagner og forbedret infrastruktur. Ifølge Rådet for Sikker Trafik kræver det et fælles ansvar, hvis skolevejene skal være trygge og overskuelige for børnene.
»Hvis vi skal gøre skolevejene mere trygge, kræver det, at vi alle hjælper til. Bilister skal være opmærksomme og sænke farten, kommunerne skal sikre gode forhold – men vigtigst af alt skal forældre give børnene den nødvendige træning og tryghed i trafikken« lyder det fra rådet.
I en avisartikel fortæller en læge fra Esbjerg, om hans nye koncept – ikke-tilmeldte patienter kan booke en tid i hans klinik mod betaling. Det kan de gøre i dagtid på tider, som ligger mellem hans andre patienter.
Jeg synes, det er et meget uheldigt skråplan, at man kan betale for at komme til læge og det strider mod det fundament, som vores sundhedsvæsen bygger på og som vi er så stolte af i Danmark. Vores sundhedsvæsen er gratis og lige for alle. Man skal ikke kunne springe køen over ved at betale. Vi bruger meget tid politisk på at lave indsatser, som afhjælper ulighed i sundhed og det her koncept øger uligheden.
Jeg frygter et system ligesom i USA, hvor det kun er dem med sundhedsforsikring eller penge, som kan få lægehjælp. Den vej skal vores sundhedsvæsen ikke bevæge sig.
Hvis man har akut brug for lægehjælp og er langt fra en ens egen læge, så kan man i dag få hjælp hos en hvilken som helst anden læge uden betaling – også udenfor den region, som man bor i. Jeg kan derfor ikke se nødvendigheden af dette koncept for patienterne.
Det startede hos en læge i Esbjerg og er nu på vej i Vejle også. Jeg satte det derfor – allerede i marts måned – på dagsorden i vores samarbejdsudvalg for almen praksis, hvor vi mødes og har dialog med de praktiserende læger. Vi er ikke enige om, hvorvidt det strider mod overenskomsten eller ej, men vi er enige om at sende den videre til Landssamarbejdsudvalget for deres vurdering. Deres næste møde er i september, så jeg håber, at de er enige med mig i, at denne slags kreative forretningsmodeller ikke bør være mulige i Danmark.
Hvis de ikke er enige i det, så har jeg to muligheder 1) Overbevise Danske Regioner om, at de skal tage det med næste gang de forhandler overenskomst med lægerne og/eller 2) Overbevise vores landspolitikere om, at de skal lovgive omkring det. Jeg har tænkt mig at forfølge begge muligheder, fordi det handler ikke om lægen i Esbjerg eller Vejle, men om hvad det er for et sundhedsvæsen, vi vil have i vores land. Jeg vil have et, hvor der er lige adgang for alle!
SUNDHED. Patienter med lav indkomst, kort uddannelse, arbejdsløshed eller anden etnisk baggrund oplever flere brud i kontakten til deres praktiserende læge end resten af befolkningen. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Center for Sundhedsøkonomi og Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet (SDU).
Undersøgelsen er baseret på registerdata fra mere end 4,5 millioner danskere og peger også på, at patienter med kroniske sygdomme samt borgere bosat i Region Hovedstaden og Region Sjælland særligt ofte skifter læge.
Ifølge forskerne bag studiet kan de hyppige lægeskift føre til, at vigtig viden og gode relationer mellem patient og læge går tabt. Dette kan igen få betydning for kvaliteten og effektiviteten af patienternes behandling.
»Når patienter gentagne gange skifter lægepraksis, er det sandsynligt, at man ikke bare mister kontinuitet, men også vigtig viden, relation og ansvarlighed i behandlingen. Det øger risikoen for fejl og gør sundhedsvæsenet mindre effektivt,« fortæller lektor og sundhedsøkonom Troels Kristensen fra SDU.
Undersøgelsen viser også regionale forskelle. Patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland har ifølge forskerne flere lægeskift end borgere i resten af landet. Troels Kristensen forklarer, at dette muligvis hænger sammen med forskelle i, hvordan almen praksis er organiseret i regionerne.
»Vi finder, at patienter i Region Hovedstaden og Sjælland har højere risiko for diskontinuitet – også selvom vi justerer for sociale og sundhedsmæssige forskelle. Det tyder på, at organiseringen af almen praksis kan spille en rolle,« siger Troels Kristensen.
Undersøgelsen afslører også, at patienter med kroniske sygdomme overraskende ofte oplever mange skift i lægepraksis. Forskerne havde ellers forventet, at netop disse patienter ville have en mere stabil relation til deres læger.
»Vi havde forventet, at patienter med kronisk sygdom ville have en mere stabil tilknytning til deres praksis. I stedet ser vi, at netop disse patienter har en uventet høj risiko for diskontinuitet – og det kan give anledning til bekymring og behov for yderligere undersøgelser,« siger Troels Kristensen.
Til gengæld fremhæver forskerne, at borgere i såkaldte mellemkommuner – områder, der hverken er helt landlige eller klart urbane – oplever færrest lægeskift. De peger på, at erfaringerne fra disse kommuner med fordel kan bruges til inspiration andre steder i landet.
Praktiserende læge og medforfatter til undersøgelsen, Peder Ahnfeldt-Mollerup, understreger, at stabiliteten i lægekontakten kan have stor betydning for patienternes behandling.
»Kontinuitet er ikke bare et spørgsmål om tryghed for patienten – det er afgørende for både kvalitet og effektivitet i behandlingen. Når de samme grupper igen og igen er overrepræsenterede blandt dem med hyppige skift, afslører det et strukturelt problem,« siger han.
Studiet er publiceret i British Journal of General Practice og finansieret af Syddansk Universitet, Fonden for Almen Praksis og Danske Regioner. Forskerne opfordrer politikere og sundhedsadministratorer til at anvende resultaterne i arbejdet med at sikre mere stabile patientforløb, især for sårbare patientgrupper.
POLITIK. Det er ikke bomber og granater, men digitale nålestik, der lige nu sætter danske kommuner under konstant pres. Mens verdens øjne fortsat hviler på uhyggelige billeder fra Ukraine og krigens brutale realiteter, udspiller en helt anden type krig sig hver eneste dag bag computerskærme i landets kommunale kontorer. Det handler om cyberangreb, og truslen er både alvorlig, kompleks og aktuel, lyder det fra Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune.
Kommunerne står ifølge ham midt i en digital frontlinje, hvor de dagligt skal afværge angreb mod de systemer, som holder det moderne samfund kørende. Selvom det ikke er raketter, der truer landet, er risikoen mindst lige så konkret.
Johannes Lundsfryd. Foto: AVISEN
»Hvis jeg skal give et klart billede af alvoren, så har KL lavet en undersøgelse blandt de danske kommuner, og den viser faktisk, at mere end halvdelen af landets kommuner bliver angrebet mere end 1000 gange hver eneste dag. Det er altså rigtig mange angreb,« siger Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune.
Kommunernes sårbarhed er massiv. Middelfart Kommune mærker det også tydeligt. Daglige forsøg på indtrængen er blevet en del af hverdagen, og selvom truslen ikke nødvendigvis giver anledning til panik blandt borgerne, kræver den stor opmærksomhed.
»Vi har et sikkerhedsteam og dygtige IT-folk, der kæmper en løbende kamp for at holde uønskede gæster ude. Det er en kæmpe opgave. Vi har samtidig en tjenesteaftale med regeringen om, at der skal etableres stærkere nationale cybercentre, så vi yderligere ruster os mod truslerne. For hvis nogen først kommer indenfor, kan de få adgang til store mængder information. Og det betyder jo, at vi må lukke systemerne ned. Det går direkte ud over mange mennesker,« siger Lundsfryd med tydelig alvor i stemmen.
Netop det usynlige aspekt af truslen gør, at den politiske opmærksomhed hurtigt kan flytte sig mod mere håndgribelige, klassiske trusler. I en tid, hvor Europa igen har fået krig tættere på, giver et ord som beskyttelsesrum pludselig mening for borgerne, mener borgmesteren.
»Jeg tror simpelthen, det er nemmere at forholde sig til et beskyttelsesrum, fordi vi alle har set film og reportager fra Ukraine. Vi forstår det, og vi kan se det for os. Men cyberangreb og firewalls er sværere at visualisere. Det gør det vanskeligt at mobilisere samme politiske og folkelige fokus på den digitale sikkerhed,« forklarer Johannes Lundsfryd.
Men netop derfor skal kommunerne råbe højt. Ifølge borgmesteren bør cybersikkerhed ligge helt i toppen af prioriteringslisten, ikke kun fordi kommunale opgaver er dybt afhængige af digitale løsninger, men også fordi angrebene hele tiden bliver mere sofistikerede.
»Vi bruger millioner af kroner alene i Middelfart Kommune på at opgradere vores IT-sikkerhed. Der bliver etableret fire-fem nationale sikkerhedscentre her i den kommende tid. Vi skal hele tiden være et skridt foran, for angrebene udvikler sig konstant. Hvis ikke vi opruster digitalt, risikerer vi at tabe kampen mod de usynlige fjender,« understreger han.
Men hvad er formålet med alle disse digitale angreb? Ifølge Johannes Lundsfryd handler det langt mindre om territoriale gevinster end om at så tvivl, splittelse og usikkerhed i befolkningen. Truslen er derfor både kompleks og psykologisk.
»Vi er ikke i krig, men vi er heller ikke i fred. Vi befinder os et sted midt imellem, i en slags hybrid konflikt, hvor målet ikke er at erobre dansk territorium, men at skabe utryghed i samfundet. For nylig blev Køge Vandværk angrebet, og det fik borgerne til at frygte for kvaliteten af deres drikkevand. Netop den slags angreb skaber usikkerhed, og det er dét, vores modstandere ønsker,« siger Johannes Lundsfryd.
Han peger samtidig på, at trusselsbilledet er blevet langt mere komplekst. Trusler kommer ikke kun fra traditionelle fjender, men fra flere retninger, og det kræver nye strategier.
»Trusselsbilledet i dag er det alvorligste siden Anden Verdenskrig. Vi ser trusler komme fra cyberangreb, virus, naturkatastrofer og klimaforandringer. Sidste år oplevede vi stormflod, nu ser vi skybrud og naturbrande. Truslerne er komplekse, og de kræver, at vi også tænker sikkerhed på en helt ny måde,« siger Lundsfryd, der håber, at borgerne i højere grad bliver involveret i forståelsen af den digitale sikkerhed.
»Vi skal tale åbent om det. Vi skal forklare, hvad truslerne indebærer, og hvordan vi håndterer dem. Kun sådan bliver borgerne trygge. De behøver ikke at kende til hvert eneste angreb, men de skal vide, at kommunerne faktisk håndterer dem effektivt hver eneste dag.«
Netop her ligger nøglen til trygheden. Kommunerne skal ikke nødvendigvis informere om hver eneste episode, men borgmesteren mener, at den bedste kommunikation ligger i handling og troværdighed.
»Vi har masser af angreb hver eneste dag. Det vigtigste er, at borgerne ved, at vi kan håndtere dem. Handling skaber tryghed, ikke en overflod af information om hver eneste trussel,« lyder det afsluttende fra Johannes Lundsfryd.
I sidste ende handler det måske mest om at forstå, at den største fare ikke altid kommer fra bomber og granater, men at den usynlige krig kræver mindst lige så stor opmærksomhed. Cyberforsvar handler i dag mere om tillid end om teknik, og det er en tillid, kommunerne dagligt arbejder hårdt for at bevare.
VEJRET. Regn, skybrud og oversvømmelser. Juli måned har været en ualmindelig våd affære, og hos GF Forsikring har sommerens heftige regnvejr også sat sine spor.
Forsikringsselskabet har modtaget over dobbelt så mange skadeanmeldelser på grund af regnvejret sammenlignet med samme måned sidste år. Skadestallet er nået op på 1013, hvilket er mere end en fordobling fra sidste års 502 skader.
»Juli har været en heftig regnmåned, hvor vi har haft markant flere skader end året før. Skaderne er spredt over hele landet, men særligt i bæltet fra Sydvestjylland over Fyn og øerne til Syd- og Vestsjælland har vi oplevet rigtig mange skader her i juli,« siger skadechef hos GF Forsikring, Christian Stubkjær.
Det massive regnvejr har især ramt villa- og sommerhusområder, hvor overfladevand flere steder har oversvømmet haver, kældre og veje.
Der er dog også godt nyt i al regnvejret. De skader, som GF Forsikring har modtaget, har været mindre voldsomme end tidligere. Ifølge skadechefen skyldes det især, at danskerne er blevet bedre til at håndtere vandmasserne og begrænse skaderne i tide.
»Mange af skaderne skyldes de store regnmængder, hvor vandet ikke har kunnet finde vej væk fra bygningen. Her har vores medlemmer været rigtig gode til at begrænse skaderne i at udvikle sig,« siger Christian Stubkjær.
Han tør dog endnu ikke gætte på, om sommeren 2025 vil ende med at slå tidligere rekorder:
»Traditionelt er august også en regnfuld måned, så vi ser tiden an. Men vi kan konstatere, at danskerne i den grad er blevet vant til vandet,« slutter han.
