6.5 C
Copenhagen
tirsdag 3. december 2024

Staten overtager aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S

0

Regeringen har indgået en aftale med et bredt politisk flertal om, at staten skal overtage aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S, der driver Danmarks største internationale lufthavn i Kastrup. Aftalen er blevet muliggjort gennem en betinget købsaftale mellem Finansministeriet og pensionsselskabet ATP, som indebærer, at staten opkøber 59,4 procent af aktierne. Samlet vil staten dermed opnå en ejerandel på 98 procent.

Politisk opbakning til statsligt ejerskab

Bag aftalen står regeringen samt Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Ifølge aftalepartierne er målet at sikre, at Københavns Lufthavn også fremover spiller en væsentlig rolle for Danmarks internationale tilgængelighed og økonomiske udvikling. Den danske stat planlægger dog på længere sigt at reducere sin ejerandel til 50,1 procent gennem frasalg, men vil fastholde aktiemajoriteten.

Finansminister Nicolai Wammen ser aftalen som en milepæl for dansk infrastruktur:

– Københavns Lufthavn er Danmarks største internationale lufthavn og yder et væsentligt bidrag til Danmarks internationale tilgængelighed. Jeg er meget glad for, at vi med den politiske aftale tager ansvar for at understøtte gode rammer for udviklingen i Københavns Lufthavn, udtaler Wammen i en pressemeddelelse fra Finansministeriet.

Han tilføjer, at det statslige ejerskab vil sikre en ansvarlig og langsigtet ejerkreds, der kan understøtte lufthavnens rolle som en central arbejdsplads og en vigtig del af dansk infrastruktur.

Markedsvilkår og regulatoriske godkendelser

Finansministeriet understreger, at købsaftalen med ATP er indgået på markedsmæssige vilkår. Handlen er dog afhængig af relevante regulatoriske godkendelser, før den kan gennemføres. Når aftalen træder i kraft, vil staten have betydeligt større kontrol over lufthavnen, hvilket ifølge aftalen skal fremtidssikre lufthavnens evne til at bidrage til den danske økonomi og arbejdsmarked.

Ifølge den politiske aftale er det dog ikke hensigten, at staten permanent skal eje næsten hele lufthavnen. Efter handlen med ATP skal staten som nævnt arbejde for at reducere ejerandelen til 50,1 procent, hvilket fortsat sikrer en aktiemajoritet, men åbner for en bredere ejerkreds.

Danmark åbnede EM med komfortabel sejr over Kroatien

0

Danmark fik en solid start på håndbold-EM med en overbevisende 34-26 sejr over Kroatien i fredagens opgør.

Kampen begyndte med et stærkt dansk hold, hvor målmand Anna Kristensen hurtigt fik etableret sig som en af kampens profiler. Med 19 redninger, herunder flere på straffekast, var hun en uundværlig brik i sejren. Danmark kom hurtigt foran, og selvom Kroatien i en periode kunne følge med, var det tydeligt, at Danmark var det stærkere hold. I første halvleg var den danske føring stabil, men straffekastene drillede. Tre ud af fire blev brændt, hvilket holdt Kroatien inde i kampen længere, end det havde været nødvendigt.

Jesper Jensen forsøgte sig med et 5-1 forsvar, som han kunne anvende, hvis Kroatien havde formået at presse forsvaret, men dette blev aldrig nødvendigt. Ved pausen var Danmark foran 16-13.

I anden halvleg blev forskellen tydelig. Andrea Aagot Hansen og Michala Møller viste begge deres klasse og var med til at udbygge føringen. Efter 10 minutter af anden halvleg var forspringet vokset til 24-17, og fra det punkt var det kun et spørgsmål om, hvor stor sejren ville blive.

Den danske sejr blev en kollektiv indsats, hvor spillere som Helena Elver og Emma Friis også spillede en afgørende rolle. Det var en skuffelse for Kroatien, der aldrig kom til at true den danske sejr.

Med den første sejr i bagagen står Danmark nu på toppen af gruppe D, og næste opgave bliver Schweiz på søndag, hvor Danmark får mulighed for at følge op på sejren.

Skatteministeriet kendte til skattefejl i 10 måneder

0

Hundredtusindvis af danske boligejere kan stå over for en restskat, når årsopgørelsen for 2024 lander til foråret. Det skyldes fejl i beregningen af skatterabatten, som skulle sikre en glidende overgang til det nye boligskattesystem. Fejlen har været kendt af Skatteministeriet siden januar, afslører et notat nu, som DR har fået aktindsigt i.

Ifølge notatet, der er dateret januar i år, drejer det sig om cirka 720.000 boligejere. Tidligere var skønnet helt oppe på 900.000, men det er siden blevet nedjusteret af Vurderingsstyrelsen.

Kritik af håndteringen

Skatteadvokat Thomas Booker vurderer, at myndighederne burde have handlet hurtigere. Til DR siger han, at det er bekymrende, at kun de 75.000 boligejere med over 5.000 kroner i restskat blev informeret tidligere på året, mens resten først er blevet oplyst om problemet for nylig.

Han mener, at myndighederne bør sikre, at alle berørte behandles ens og informeres, uanset beløbets størrelse.

Styrelsen forklarer prioriteringen

Anne-Sofie Jensen, direktør i Vurderingsstyrelsen, har over for DR forklaret, at grænsen på 5.000 kroner blev brugt, fordi det er den normale tærskel for, hvornår årsopgørelser genberegnes.

Hun oplyser også, at de fleste af de berørte boligejere skylder under 2.000 kroner, men erkender, at omkring 660.000 boligejere vil få en mindre restskat.

Minister: Kendt problemstilling

Skatteminister Rasmus Stoklund kalder situationen “træls” og fortæller til DR, at problematikken har været kendt i længere tid og er blevet drøftet i forligskredsen bag de nye boligskatteregler.

Han understreger, at boligejere nu bliver vejledt om blandt andet muligheden for at indefryse restskatten, og at skatterabatten fremadrettet bliver beregnet korrekt i årsopgørelsen.

Trods forklaringerne møder myndighederne kritik for deres håndtering af sagen, da mange boligejere først nu får besked om fejlene.

DMI overvældet af interessen for at blive snemåler

0

Danskerne har kastet sig over opgaven med at måle sne. Det står klart, efter at Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i sidste uge søgte nye snemålere. På blot få timer strømmede der over 850 ansøgninger ind fra sneinteresserede borgere, hvilket tvang DMI til at lukke for tilmeldingerne.

– Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse fra DMI.

Han tilføjer, at interessen samtidig afspejler en stor opbakning til DMIs arbejde.

Hvad laver en snemåler?

Snemålere er borgere, der hjælper DMI med at registrere snedybde og sneudbredelse rundt om i landet. Opgaven kræver ikke andet end en tommestok, tildelt af DMI, og en stabil indsats. Målingerne skal helst foretages før kl. 8 om morgenen og indberettes via mobiltelefon.

Selvom det kan lyde lavpraktisk, er snemålere vigtige for DMIs arbejde. Mikael Scharling forklarer, at manuelle målinger stadig har klare fordele frem for automatiske systemer.

– Automatisk snemålerudstyr er både kostbart og kræver generelt meget service, kalibrering og kvalitetssikring. Derudover skal en snemåler også observere snedækket omkring, hvilket også er svært for en automatisk måler, lyder det fra klimatologen.

De præcise sneobservationer er afgørende for både vejrudsigter og klimaovervågning. Sneens tilstedeværelse påvirker blandt andet luftens temperatur, fordi den reflekterer lys og isolerer jorden. Det kan få nattemperaturen til at falde dramatisk, hvis sneen dækker jorden, forklarer DMI.

En vigtig opgave – og en særlig belønning

For snemålere betyder jobbet ikke kun tidlige morgener i kulden, men også muligheden for at bidrage til forskning og dokumentation. Observationerne kan eksempelvis bruges til at vurdere skader efter biluheld eller faldulykker. Og så er snemålere også afgørende for DMIs vurdering af, om Danmark har haft en landsdækkende hvid jul.

Til gengæld belønnes snemålerne med et symbolsk beløb på cirka 2900 kroner om året – og en tommestok.

Mangel på snemålere blev vendt til stor interesse

Baggrunden for jobopslaget var DMIs behov for flere snemålere i hele landet. Men det problem ser nu ud til at være løst. Ifølge DMI er det typisk kun nødvendigt at måle sne 10 gange om året, og sæsonen varer fra oktober til april.

– Den store interesse viser, at der er en folkelig opbakning bag DMI og de opgaver, vi varetager, og det er vi meget stolte af, udtaler Mikael Scharling.

Selvom DMI hurtigt måtte lukke for ansøgninger, understreger de, at det er positivt med så mange frivillige, der er klar til at hjælpe med at måle sneen i Danmark.

Driftsforstyrrelser på TDC’s mobilnet

0

Borgere på TDC’s mobilnet kan opleve mistede kald eller opkald uden lyd, når de forsøger at komme i kontakt med sygehuse i Region Syddanmark samt 112. Det skyldes driftsforstyrrelser på TDC’s mobilnet. Hvis det er muligt, bør man forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk.

TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.

Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee.

Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem. Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.

Togtrafik og teleselskaber lammet af nedbrud

0

Danmark står torsdag eftermiddag over for et sjældent dobbelt nedbrud, der både påvirker togtrafikken og landets største teleselskaber. Fejl i Banedanmarks signalsystem og problemer hos TDC-gruppen har skabt omfattende forstyrrelser i hverdagen for mange danskere.

Banedanmark oplyser, at der er fejl på det digitale signalsystem, hvilket har lammet togtrafikken på flere centrale strækninger i Jylland. De berørte strækninger inkluderer:

• Aalborg-Frederikshavn

• Aarhus-Aalborg

• Esbjerg-Holstebro

• Vejle-Struer

• Langå-Struer

• Struer-Thisted

Banedanmark oplyser på det sociale medie X, at togtrafikken er indstillet frem til klokken 18. Passagerer på disse ruter må derfor finde alternative transportmuligheder, mens fejlene udbedres.

Problemer med mobilopkald

Samtidig melder TDC-gruppen, der står bag blandt andet Telmore og YouSee, om tekniske problemer, der påvirker mobilopkald på landsplan. Omfanget af nedbruddet er endnu uklart, men TDC’s kommunikationschef, Lasse Bjerre Sørensen, oplyser til Ekstra Bladet, at selskabet arbejder på højtryk for at finde en løsning.

Dagens dobbelte nedbrud rammer både pendlere og mobilbrugere i hele landet. Hvorvidt problemerne vil få længerevarende konsekvenser, er endnu uvist. Både Banedanmark og TDC har endnu ikke givet en tidshorisont for, hvornår situationen normaliseres.

Pensionister kan glæde sig til større udbetalinger i 2025

0

Danske pensionister får en økonomisk håndsrækning i 2025. En kombination af højere folkepension, stigende udbetalinger fra markedsrente og en forhøjet ældrecheck betyder, at mange kan se frem til flere penge på kontoen.

Det skriver Ekstra Bladet om onsdag.

Ifølge Danica Pension kan pensionister med markedsrente forvente en stigning på op til syv procent i deres udbetalinger næste år. Det svarer til, at en person, der i dag modtager 100.000 kroner årligt, vil få 107.000 kroner før skat i 2025.

– Mange pensionister kommer til at opleve en markant stigning i deres privatøkonomi næste år. Det er det seneste års gode afkast, der nu for alvor slår igennem i udbetalingerne, siger cheføkonom Mads Moberg Reumert fra Danica Pension til Ekstra Bladet.

Folkepensionen stiger mest i 15 år

Ud over stigningen i markedsrente bliver folkepensionen hævet med 3,9 procent, hvilket er den største stigning i 15 år. Det skyldes de generelle lønstigninger på arbejdsmarkedet, som regulerer pensionen. Enlige folkepensionister kan derfor se frem til en samlet stigning i deres folkepensionsydelser på op til 7.000 kroner næste år.

Ældrechecken får et historisk løft

Den skattepligtige ældrecheck, som gives til pensionister med lav indkomst og begrænset formue, bliver også hævet. I 2025 vil den maksimale ældrecheck stige fra 19.900 kroner til 25.700 kroner – en stigning på hele 5.800 kroner, hvilket er det højeste løft i mere end et årti. Cirka 300.000 pensionister forventes at modtage den forhøjede ældrecheck.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har udtalt, at ændringen er målrettet de pensionister, der har mindst.

– Jeg er stolt over, at vi med vedtagelsen sikrer de pensionister, der har mindst, en mærkbar forbedring af deres økonomi. Forhøjelsen kan forhåbentlig gøre hverdagen lidt nemmere, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Hold øje med forskudsopgørelsen

Mads Moberg Reumert opfordrer afslutningsvis, i Ekstra Bladet, pensionister til at tjekke deres forskudsopgørelse og tage højde for de forhøjede udbetalinger næste år.

– Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan den stigende ydelse kan påvirke skatten og modregningen i folkepensionen, forklarer han.

Borgerforslag om forbud mod sociale medier for unge under 18 år skal behandles i Folketinget

0

Et borgerforslag, der foreslår et forbud mod sociale medier som TikTok, Snapchat og Instagram for børn og unge under 18 år, har nu opnået de nødvendige 50.000 underskrifter, hvilket betyder, at Folketinget skal tage stilling til forslaget.

Onsdag formiddag er støttetallet steget til 52.850.

Forslaget sigter mod at beskytte børn og unge mod, hvad forslagsstillerne kalder “skadelige, vanedannende digitale stimulanser.” Konkret ønsker de, at sociale medieplatforme, der anvender personaliserede algoritmer til at fastholde brugere, skal underlægges samme restriktioner som andre vanedannende produkter såsom tobak og alkohol.

Digitaliseringsminister: Sociale medier fylder for meget

Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) roser initiativet for at rejse en vigtig debat. Til DR udtaler hun:

– Vi er kommet for sent i gang, og vi har været for naive omkring, at skærmen ikke kun er til for det gode, men også kan have trivselsmæssige effekter for børn og unge.

Ministeren erkender dog, at et totalforbud næppe er muligt inden for EU’s rammer. Hun påpeger, at Danmark allerede har forsøgt at indføre en aldersgrænse uden held, men lover at presse på for flere reguleringer, der kan dæmme op for de sociale mediers indflydelse.

– Jeg kommer til at presse citronen, så meget som jeg kan inden for de lovgivningsmæssige rammer, der er, tilføjer hun.

Forslaget og dets alternativer

Ifølge borgerforslaget bør Folketinget overveje at sidestille sociale medier med gambling og indføre restriktioner, der blandt andet kunne indebære:

  • Begrænsninger i daglig brugstid.
  • Forbud mod personaliseret markedsføring rettet mod børn og unge.
  • Skærpede regler for dataindsamling fra mindreårige.

Forslaget lægger vægt på, at sociale medier anvender psykologiske mekanismer, som skaber afhængighed hos unge brugere. Ifølge forslagsstillerne er det på tide, at Danmark tager et opgør med tech-giganternes strategier og beskytter børn og unge mod de, ifølge dem, negative konsekvenser.

Stor opbakning, men skepsis om aldersgrænsen

Flere politikere bakker op om intentionen bag forslaget, men enkelte stiller spørgsmålstegn ved, om en aldersgrænse på 18 år er realistisk.

Birgitte Vind, digitaliseringsordfører for Socialdemokratiet, udtaler også til DR:

– Vi er klar til at gå meget, meget langt for at beskytte børn og unge på nettet.

Imens påpeger Liberal Alliances digitaliseringsordfører Alexander Ryle, at sociale medier også har positive sider, og at fokus i højere grad bør være på opdragelse og oplysning frem for forbud.

Ifølge ministeren skal kampen også tages i EU, hvor der arbejdes på bedre aldersverificering og beskyttelse mod afhængighedsskabende design. Flere eksperter, herunder tidligere EU-kommissær Margrethe Vestager, mener, at en fælles europæisk indsats er vejen frem for at regulere tech-giganterne.

Forslaget er nu overladt til Folketinget, hvor det skal behandles som en del af den politiske dagsorden om børn og unges trivsel i en digital tidsalder.

Danske læger foreslår stop for nattesalg af alkohol

0

Lægeforeningen foreslår et forbud mod salg af alkohol fra kiosker og tankstationer mellem klokken 22 og 08 for at dæmme op for Danmarks udbredte alkoholkultur. Det fremgår af ni konkrete forslag, som foreningen har sendt til Folketingets Sundhedsudvalg.

I et interview med Berlingske understreger formanden for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, et behov for handling:

– Når vi blandt andet ønsker et stop for salg til alle i aften- og nattetimerne, er det også for at forhindre, at en igangværende rus udvikler sig til en endnu større rus, som potentielt kan føre til ulykker og voldsepisoder, siger hun.

Ifølge Lægeforeningen er samværet blandt både børn, unge og voksne “for ofte centreret om en fuldskabskultur”, som formanden betegner som “kammet over”.

Forslag til en sundere alkoholkultur

De ni forslag fra Lægeforeningen er fremsendt med det formål at inspirere politikerne til at skabe en sundere alkoholkultur i Danmark. Blandt forslagene er:

  • At gemme spiritus væk i butikkerne.
  • At indføre minimumpriser på alkohol.
  • At hæve aldersgrænsen for salg af alle typer alkohol til 18 år.
  • At stoppe markedsføringen af alkohol.

Derudover opfordrer foreningen til at etablere alkoholfrie fællesskaber i grundskoler og på ungdomsuddannelser.

Lægeforeningen henviser til tal fra Sundhedsstyrelsen, som viser, at danske unge er blandt dem, der drikker mest i Europa. Rathcke påpeger i den sammenhæng, at selv mindre ændringer kan få en større effekt. Som eksempel fremhæver hun, hvordan hævningen af aldersgrænsen for køb af alkohol i 2004 næsten halverede antallet af 15-årige, der købte alkohol.

Politisk opbakning er usikker

Mens Lægeforeningen håber på politisk handling, er udsigterne til nye tiltag usikre. Socialdemokratiets forebyggelsesordfører, Matilde Powers, siger til Berlingske, at regeringen ikke forventer yderligere tiltag mod børn og unges alkoholforbrug i denne valgperiode.

Sidste år blev der indgået en politisk aftale, som øgede kontrollen og indførte hårdere straffe ved ulovligt salg af alkohol til børn og unge. Fra 1. oktober i år blev det desuden et krav at bruge MitID, pas eller kørekort ved køb af alkohol online.

Camilla Rathcke understreger dog, at der stadig er et stort behov for en langsigtet indsats mod den danske drukkultur, som hun mener har taget overhånd.

Rugbrødsmadder topper danskernes aftensmadsvaner

0

Rugbrød med pålæg er den mest populære ret til aftensmad blandt danskerne. Det fremgår af Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse, der giver indsigt i danskernes mad- og måltidsvaner.

Syv procent svarer, at de spiser rugbrødsmadder på en typisk aften, hvilket gør det til danskernes foretrukne aftensmåltid.

Ifølge undersøgelsen hænger rugbrødets popularitet sammen med et behov for hurtige løsninger i en travl hverdag. Mange danskere vælger aftensmåltider, der kan tilberedes på under 15 minutter, og hvor ingredienserne allerede findes i køleskabet.

Madkultur24 peger samtidig på en større tendens mod nemme og hurtige måltider, hvor både færdigretter og takeaway er blevet mere almindelige alternativer til hjemmelavet mad. Alligevel holder rugbrødet stand som en central del af dansk madkultur.

På andenpladsen over de mest populære aftensmadsretter ligger kylling med tilbehør, mens pizza, pasta med kødsovs eller lasagne og andre pastaretter følger efter. Rugbrødet bevarer dog en særlig position som et enkelt, hurtigt og ofte sundere valg, der passer ind i danskernes livstempo.

Madkultur24 påpeger samtidig en udfordring: de hurtige løsninger kan på sigt true de fælles måltider og de sociale traditioner omkring aftensbordet, som ellers står centralt i dansk madkultur.

– I år kan vi dog også se et begyndende skred i rammerne for det fælles aftensmåltid, som sammen med forandringerne i madlavning og råvarevalg kan komme til at forandre vores madkultur i en forholdsvis nær fremtid, skriver de i rapporten.

Med rugbrødet på tallerkenen ser det dog ud til, at danskerne stadig holder fast i en del af deres identitet.