2.6 C
Copenhagen
lørdag 28. december 2024

Rapporten der afliver myter om fysiske butikker

0

En ny undersøgelse fra DI Handel kaster lys over danskernes købs- og researchadfærd, og resultaterne udfordrer nogle af de gængse opfattelser om online- og butiksbaserede indkøb.

Over de seneste 12 måneder har DI Handel spurgt mere end 9.000 danskere om deres vaner, og den store kortlægning afslører en kompleks sammenhæng mellem fysisk tilstedeværelse og digitale kanaler.

Omni-channel dominerer i dansk detailhandel

Selvom det ofte antages, at forbrugere researcher i butikker for senere at købe online, tegner undersøgelsen et andet billede. Rapporten viser, at 54 procent af danskernes køb sker i fysiske butikker, mens 42 procent af købene sker online via webshops eller apps. Blot 2 procent af handlerne foregår mellem private (C2C). Dette stabile mønster ændrer dog karakter i de travle måneder op til jul, hvor flere danskere vælger online køb.

DI Handel identificerer tre primære købsrejser blandt forbrugerne:

  1. In-store køb (33%): Disse kunder bruger udelukkende fysiske butikker til både research og køb.
  2. Digitale køb (35%): Disse forbrugere holder sig udelukkende til online kanaler til både research og køb.
  3. Omni-køb (25%): En betydelig del af danskerne blander fysiske og digitale kanaler i deres research og køb.

Den blandede købsadfærd, som DI Handel kalder “omni-channel”, er noget af det som understreger, at fysiske butikker stadig har en væsentlig rolle, men at online tilstedeværelse er blevet afgørende for succes.

Impulskøb præger især de fysiske butikker

Analysen afslører også, at 25 procent af alle køb i fysiske butikker foretages uden forudgående research, hvilket tyder på en høj grad af impulskøb. Samtidig foretrækker 23 procent af online-kunderne at researche på nettet, før de gennemfører købet. Den dynamik peger på, at fysiske butikker ofte tiltrækker spontankunder, mens webshops typisk anvender informationsværktøjer, der kan understøtte kunderne i deres research-fase.

Levering spiller en vigtig rolle i købsoplevelsen

Undersøgelsen dækker også leveringsfasen, hvor der ses klare forskelle mellem online- og butiksbaserede køb. Forbrugere, der handler i fysiske butikker, tager i 96 procent af tilfældene varen med hjem med det samme. Omvendt bliver 92 procent af online-køb leveret direkte til hoveddøren eller et afhentningssted, mens blot 8 procent afhentes i en fysisk butik som “click & collect”.

Ved at kombinere research-, købs- og leveringsfaserne opstiller DI Handel 16 forskellige købsrejser, som dækker 93 procent af danskernes køb af varer og produkter.

Bilgigant lukker fabrikker og fyrer tusindvis af ansatte

0

Volkswagen står nu overfor omfattende ændringer, idet bilproducenten planlægger at lukke mindst tre fabrikker i Tyskland og samtidig reducere antallet af ansatte markant.

Ifølge Daniela Cavallo, formanden for Volkswagens samarbejdsudvalg, er ledelsen fast besluttet på at gennemføre disse tiltag for at reducere omkostningerne.

– Ledelsen er absolut seriøs omkring alt dette. Det her er ikke en måde at rasle med sablerne i overenskomstforhandlingerne, sagde Cavallo i en besked til medarbejderne i Wolfsburg.

Hun undlod dog at afsløre, præcis hvilke fabrikker der står over for lukning, eller hvilke medarbejdere, der potentielt vil blive berørt.

Volkswagen står i stigende grad overfor udfordringer som faldende efterspørgsel i både Europa og Kina. Selskabet presses også af en langsommere end forventet omstilling til elbiler og en øget konkurrence fra kinesiske bilproducenter, der nu begynder at vinde indpas på det europæiske marked.

Der har ifølge det tyske nyhedsbureau dpa aldrig tidligere været tale om en fabriksnedlæggelse i Tyskland for Volkswagen. Cavallo understregede, at selvom medarbejderne og ledelsen er enige om problemstillingerne, er de langt fra hinanden, når det gælder løsningerne:

– Vi er milevidt fra hinanden, når det kommer til svarene på dem.

En talsmand fra den tyske regering bekræftede på en pressekonference, at regeringen følger udviklingen tæt og er i dialog med både ledelsen og medarbejderrepræsentanterne i Volkswagen.

Internationalt samarbejde afslører smittekilde til stort salmonellaudbrud

0

Over 150 personer i Europa, herunder 22 danskere, er blevet smittet Salmonella Umbilo – og af dem er seks personer fra Syddanmark. Efter måneders intensiv efterforskning står det nu klart, at et internationalt salmonellaudbrud har sin oprindelse i økologisk rucola og babyspinat fra Italien.

Det internationale samarbejde mellem danske og udenlandske myndigheder har været afgørende i opklaringen om salmonellaudbruddet, skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Udbredt smitte i Danmark og Europa

De danske tilfælde omfatter 15 mænd og syv kvinder i alderen 0 til 85 år, hvoraf ti har været indlagt som følge af deres infektion.

– Udbruddet kunne tidligt kobles til sygdomstilfælde i Tyskland og Østrig, forklarer epidemiolog Luise Müller fra SSI, og fortsætter:

– Og da myndighederne i disse lande fandt samme salmonellatype i økologisk rucolasalat og babyspinat fra Italien, førte det os på sporet af smittekilden.

Smittekilden, der blev fundet i produkter solgt til blandt andet Rema1000 og Aarstiderne, har ført til en omfattende tilbagekaldelse fra den italienske producent.

Vigtigheden af at skylle salat

Tilfældene af Salmonella Umbilo, der ifølge SSI er sjældne i Danmark, understreger behovet for grundig skylning af salat og grøntsager.

– Dette udbrud viser vigtigheden af at skylle salat og grønt for at mindske risikoen for infektion, siger Annette Perge, sektionsleder i Fødevarestyrelsen.

– Man kan fjerne op til 80 procent af bakterierne ved at skylle salat og krydderurter, medmindre det eksplicit fremgår af emballagen, at salaten er skyllet og klar til brug.

Salmonella-infektion kan føre til symptomer som mavesmerter, diarré, feber og i visse tilfælde kvalme og opkastninger. SSI og Fødevarestyrelsen opfordrer til, at forbrugere sikrer sig ved at vaske hænder grundigt og skylle salat og andre grøntsager grundigt inden brug.

Randers Kommune står med millionregning for Nordic Waste oprydning

0

Randers Kommunes andel af oprydningen efter jordskreddet ved affaldsselskabet Nordic Waste forventes at lande på 300 millioner kroner. Samlet set løber udgifterne op i cirka 500 millioner kroner, hvoraf Folketinget har bidraget med 200 millioner til afværgeforanstaltninger.

Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt kalder udgiften “en meget stor mundfuld,” men understreger, at beløbet alligevel er lavere end tidligere frygtet. I foråret vurderede kommunen, at regningen kunne løbe op i mellem 600 og 700 millioner kroner. Han bemærker desuden, at det har krævet en målrettet indsats at reducere de oprindelige omkostninger.

– Da vi tilbage i marts-april kiggede på det, var det nogle meget dyrere løsninger, vi så ind i, siger Jesper Kaas Schmidt til Ritzau og fremhæver, at det blandt andet har lykkedes at minimere udgifterne til genetableringen af Alling Å, som blev truet af forurening fra jordmasserne efter jordskreddet.

Genetablering af Alling Å en stor milepæl

Efter jordskreddet i december sidste år har Randers Kommune arbejdet på en midlertidig rørlægning af Alling Å for at forhindre forurening. Kommunen har nu gennemført et nyt å-forløb på den modsatte side af vejen, hvilket gør det muligt at slukke pumperne og lade vandet flyde frit igen.

– Det er en stor milepæl for os, at vi har kunnet reetablere åen så tæt på det naturlige forløb. Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi turde drømme om, udtaler Jesper Kaas Schmidt i samme pressemeddelse til Ritzau.

Strid om ansvaret

Selvom Randers Byråd har mulighed for at tage et statsgaranteret lån på op til 375 millioner kroner, står kommunen fast på, at regningen bør falde på de ansvarlige for forureningen. Randers Kommune har derfor fremsat krav mod både konkursboet efter Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling, der ejer grunden. DSH Recycling har imidlertid afvist kommunens krav og har selv stævnet Randers Kommune, hvilket fører til en retssag i Vestre Landsret.

Byrådet i Randers forventes at træffe endelig beslutning om optagelse af lånet på deres møde i november, men Jesper Kaas Schmidt pointerer, at kampen om ansvar og regningen langt fra er slut.

Skatteminister vil hjælpe boligejere ramt af fejl i grundskyld

0

Problematikken omkring grundskyld på nyudstykkede boliger har skabt udfordringer for en gruppe boligejere, som risikerer at skulle betale skat af jord, de aldrig har ejet. Nu meddeler skatteminister Rasmus Stoklund, at han vil udvide løsningen, der blev aftalt for skatteåret 2024, til også at omfatte årene 2022 og 2023.

For boligejere, der har købt nyudstykkede grunde, har der i nogle tilfælde opstået en situation, hvor de har fået pålagt grundskyld på større arealer end de reelt ejer. Denne udfordring blev taget op i september, hvor skatteministeren og forligskredsen bag ejendomsvurderingssystemet nåede frem til en model for en tilbagebetaling for skatteåret 2024. Ifølge en pressemeddelelse fra Skatteministeriet ønskes modellen nu udvidet, så også tidligere år inkluderes i løsningen.

Mulighed for kommunal støtte i 2022 og 2023

– Reglerne skal ikke stå i vejen for, at kommunerne også får mulighed for at hjælpe borgerne, udtaler skatteminister Rasmus Stoklund ifølge pressemeddelelsen.

– Det er ikke rimeligt, at man som boligejer uforvarende kan risikere at hænge på en stor skatteregning for grundskyld på jord, man aldrig har ejet. Derfor vil jeg foreslå forligskredsen, at kommunerne får samme mulighed for at eftergive eller tilbagebetale grundskyld i de her helt særlige tilfælde i 2022 og 2023.

Indtil 2024 var det kommunerne, der stod for opkrævningen af grundskylden, og der er nu indikationer på, at mange kommuner allerede har forsøgt at hjælpe borgere, der er kommet i klemme. Skatteministerens forslag indebærer derfor, at kommunalbestyrelserne får lovhjemmel til at imødekomme ejendomsejernes ansøgninger om eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld, hvis de i særlige tilfælde står tilbage med det oprindelige ejendomsnummer efter en udstykning.

En fremtidssikret model på vej

For at undgå lignende problemer fremover arbejder skatteministeren også på en mere permanent løsning, der skal flytte skattepligten på nyudstykkede grunde fra køber til sælger i de første to år efter udstykningen. På denne måde undgår køberne potentielle skatteregninger, og sælgerne kan tage højde for grundskylden i salgsprisen.

For at gennemføre både den bagudrettede og fremadrettede løsning kræves der ny lovgivning. Lovforslaget om tilbagebetaling for 2022 og 2023 ventes fremlagt i efteråret 2024, mens den fremadrettede løsning forventes at blive præsenteret i foråret 2025, med forventet virkning fra skatteåret 2026.

Regeringen strammer grebet om opioidsalg

0

Mandag eftermiddag præsenterede regeringen en ny plan med 24 nye initiativer, der har til formål at bekæmpe opioidsalg og forebygge misbrug blandt børn og unge.

Planen, der blev fremlagt på Rysensteen Gymnasium i København af justitsminister Peter Hummelgaard (S), indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og skatteminister Rasmus Stoklund (S), lægger op til en markant ændring i straffen for salg af opioider.

Med det nye forslag vil personer, der sælger opioider fra kiosker eller via sociale medier, som udgangspunkt blive mødt med fængselsstraf frem for bøde. I dag kan mindre besiddelser under 3.000 opioidpiller føre til bødestraf, men denne såkaldte “morfinfinte” vil regeringen nu gøre op med. Fremover skal en bødestraf i sådanne sager erstattes af fængselsstraf, så straffen ifølge regeringen bedre afspejler risikoen ved opioider.

Peter Hummelgaard forklarede på pressemødet, at opioider udgør en af de mest farlige stofgrupper, og at der har været en bekymrende stigning i antallet af unge, som indlægges eller dør på grund af opioidmisbrug.

– Flere unge indlægges med opioider, flere unge søger hjælp, og nogle dør af deres misbrug. Opioider er nogle af de allerfarligste stoffer, man kan tage. De er farligere end kokain, udtalte Hummelgaard.

Regeringens initiativ inkluderer også en forhøjelse af fængselsstraffen for salg af opioider med en tredjedel i forhold til det nuværende niveau. Eksempelvis vil en straf på tre måneders fængsel i dag blive forøget til fire måneder. Derudover vil regeringen undersøge, om særligt grove tilfælde, hvor en person dør af euforiserende stoffer, kan straffes under straffelovens paragraf 237 om manddrab.

Men straf er ikke den eneste løsning, understreger justitsministeren. Forebyggelse og oplysning er også elementer i udspillet. Kampagner, rettet mod børn og unge samt deres forældre, skal øge bevidstheden om risikoen ved opioider.

– Selv om straf er et væsentligt element i det udspil, som vi fremsætter i dag, så bilder vi os ikke ind, at straf alene kan løse det problem, der er derude, sagde Hummelgaard.

Som en del af det nye udspil vil Sundhedsstyrelsen begynde at overvåge spildevandet i seks store danske byer for at få bedre indsigt i omfanget af opioidmisbrug. Regeringen vil også afsætte 19,5 millioner kroner til et nyt nationalt kompetencecenter, der skal samle og dele viden om behandling af misbrug blandt børn og unge.

Vintertid og vejrskifte

0

Vi er stået tidligere op i dag, da vi i nat skiftede til vintertid – sidste søndag i oktober markerer overgangen, og vejret byder os velkommen med grå skyer og regn.

En front med skyer og regn har i løbet af morgenen lagt sig over Jylland og bevæger sig nu østpå. Den forventes at nå Bornholm senere på eftermiddagen, hvorefter vi kan se frem til opklaring med solskin og tørt vejr i kølvandet.

Sandsynligheden for sol er størst i Jylland i de tidlige eftermiddagstimer, men når fronten passerer, vil solen også kunne kigge frem andre steder, især mod aften, hvor der ventes lysning over det meste af landet.

De kommende dage, mandag og tirsdag, ser dog ud til at forblive grå med ret skyet vejr og mulighed for periodisk regn, da flere små lavtryk er på vej mod Danmark.

Onsdag bliver markant køligere. Et lavtryk over Nordskandinavien sender en koldfront ned fra nordvest, hvilket medfører opklaring fra nord og mere friske temperaturer, når kold luft begynder at strømme ind over landet.

Torsdagen byder muligvis på et mere blæsende scenarie. Prognoserne viser, at en ny front med skyer og spredte regnbyger vil bevæge sig ind fra vest, tilknyttet et lavtryk, som drager fra Vestnorge til Finland. Hvis prognosen holder, kan vi forvente kraftig vind fra sydvest til nordvest, som kan tiltale til hård kuling og muligvis nå stormende kuling langs kysterne med vindstød af stormstyrke.

Fredag ser vinden ud til at aftage noget, men stadig være i nordvest, og den kolde luft vil dominere, hvilket kan give spredte byger med et strejf af vinter i enkelte områder.

Kilde: DMI

Vil udfordre de etablerede giganter

0

Grøn Elforsyning er en relativ ny spiller på det danske energimarked, men med ambitionen om at udfordre de etablerede giganter.

Bag virksomheden står fire brødre – Helal Jan, Milad Safi, Abu Zarfi og Belal Jan – der har sat sig for at drive en forretning på deres egne præmisser. Deres rejse begyndte med en samtale om, hvorfor de ikke skulle sælge el på egne vilkår i stedet for andres.

– Vi har alle en baggrund inden for salg og ved, hvordan man sælger et produkt. Hvorfor skulle vi ikke sælge for os selv? lød tanken, som brødrene greb fat i. Idéen udviklede sig hurtigt til et større projekt, og de besluttede at springe ud i energibranchen – selvom det betød, at de skulle kæmpe mod markedets mest etablerede aktører.

Energibranchen er notorisk kendt for prissvingninger og kritiseres ofte for manglende gennemsigtighed. Ifølge brødrene er det et ry, de gerne vil udfordre, men de mærker også, hvordan de store konkurrenter forsøger at tegne et negativt billede af dem.

– Energibranchen har desværre et dårligt ry. Store prisudsving og beskyldninger om overpriser rammer ofte energiselskaberne, selvom det også handler om statens afgifter og netselskabernes omkostninger. Men regningen kommer fra os, og det er os, kunderne kigger på, forklarer de og fortsætter:

– Derudover er der ingen tvivl om, at man kan ikke lide, at sådan nogle ihærdige iværksættere som os klør på, får kunder og sælger produkterne til en god pris. Det irriterer markedets største aktører, der så går i medierne med en masse falske historie. Det er er ærgerligt, men vi har valgt at fokusere på vores egen forretning, og hele stræbe efter at tilbyde de bedste produkter og den bedste kundeservice.

Med det for øje har brødrene udformet et anderledes produkt, hvor kunden betaler den præcise pris, Grøn Elforsyning betaler på børsen – uden abonnement, tillæg eller gebyrer.

– Vi tjener ikke noget på dette produkt. Det er vores protest mod et marked, hvor man sjældent får fuldt indblik i, hvad man betaler for, understreger brødrene. For dem handler det om at sætte en ny standard, hvor kunden får en simpel og gennemskuelig løsning.

Fra Erritsø til Fredericias gågade

Grøn Elforsyning startede på Landlystvej i Erritsø, men efter blot et år rykkede de videre til store kontorlokaler ved Afkørsel 59 i Fredericia, og om lidt rykker de ind i den gamle Danske Bank-bygning i gågaden. Placeringen tættere på byen var et bevidst valg.

– Vi ville gerne være mere synlige og have en lokal tilstedeværelse i Fredericia, ligesom vi har i Odense og Aarhus, forklarer brødrene.

Bygningens historie var også en afgørende faktor.

– Det er en historisk bygning, og vi ser det som en del af vores værdier at videreføre historien her, fortæller brødrene. Flytningen handler dog ikke kun om bygningens charme.

– Med en central placering bliver det også nemmere for vores unge medarbejdere at komme til og fra arbejde, tilføjer de.

At starte et energiselskab kræver en lang række godkendelser, og processen har været mere omfattende, end brødrene havde forudset.

– Man skal godkendes af Energinet, men der er mange trin, der skal klares først. Havde vi vidst, hvor omfattende det ville være, havde vi måske tænkt os om en ekstra gang, indrømmer de. Alligevel ser de tilbage på processen som en lærerig oplevelse, der styrker deres mål om at skabe en forskel på energimarkedet.

I dag er målet klart for de fire brødre bag Grøn Elforsyning: De drømmer om at blive danskernes foretrukne energiselskab og ikke blot levere el, men også naturgas og andre energiløsninger. Med cirka 60 medarbejdere fordelt på kontorer i Fredericia, Odense og Aarhus har selskabet oplevet hurtig vækst.

– Vi har 25 ansatte alene i Odense, og samlet set er vi omkring 60,” fortæller de stolt. Samarbejdet som brødre giver både unikke fordele og udfordringer. Når man arbejder med sin familie, er der en grundlæggende tillid – man ved, at alle arbejder mod samme mål. Men vores tætte bånd betyder også, at vi kender hinandens styrker og svagheder, hvilket både kan skabe gnidninger og styrke effektiviteten, siger de.

Alligevel er de fire brødre enige om deres fælles vision: – Vi drømmer om at være Danmarks foretrukne energiselskab. Det er vores vision, og vi arbejder hver dag for at gøre den til virkelighed, afslutter de.

Grå lørdag med håb om sol

0

Danmark ligger i dag under et højtryk, der normalt ville bringe tørt vejr og solskin, men nu, hvor vi nærmer os november, ser vi en anderledes virkning. Dagen starter med tungt gråvejr og tæt tåge flere steder, hvor sigtbarheden nogle steder er helt nede på 100 meter, oplyser DMI.

Men der er en mulighed for, at skydækket kan brydes op i løbet af dagen. Solens kraft her i slutningen af oktober kan skabe en døgnrytme i vejret, hvilket betyder, at vi måske kan få glimt af blå himmel og sol i nogle områder. Det er dog en hårfin balance, og det er vanskeligt at sige præcist, hvor i landet solen vil titte frem.

Temperaturen forventes at ligge mellem 10 og 15 grader, men skulle solen bryde igennem, kan man lokalt nå op på 16-17 grader.

Danmark stopper alle adoptioner fra Sydafrika

0

I Danmark har man nu truffet en beslutning om at indstille al adoption fra Sydafrika.

Beslutningen blev formelt annonceret af social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen, der har fulgt Ankestyrelsens indstilling. Baggrunden for den er en faglig vurdering fra Ankestyrelsen, der konkluderer, at adoptioner fra Sydafrika ikke længere kan garanteres at foregå på et lovligt, etisk og fagligt forsvarligt grundlag.

I en pressemeddelelse understregede ministeren, at beslutningen er truffet med barnets tarv for øje: 

– Det udslagsgivende i denne sag er og bliver dog, at internationale adoptioner kun skal gennemføres, når der er sikkerhed for, at det er for barnets bedste. Det kan vi ikke længere være sikre på, når det gælder Sydafrika, siger Sophie Hæstorp Andersen​

Ankestyrelsens kritiske fund

Ankestyrelsens beslutning blev truffet på baggrund af en længere undersøgelse af adoptionerne fra Sydafrika, hvor flere alvorlige udfordringer er blevet identificeret. Særligt har de private børnebeskyttelsesinstitutioners dominerende rolle i adoptionsprocessen vakt bekymring. I Sydafrika er det disse private institutioner, som er ansvarlige for at indsamle information om barnet og for at vurdere, om det kan frigives til adoption. Der er ifølge Ankestyrelsen ikke tilstrækkelige kontrolmekanismer til at sikre, at processerne overholder internationale standarder, herunder Haagerkonventionen​.

Rapporter fra flere år viser en række systembaserede problemer, hvor de private børnebeskyttelsesinstitutioner modtager betydelige beløb fra samarbejdspartnere i modtagerlandene, og det skaber en risiko for, at økonomiske interesser kan påvirke adoptionsprocessen, hvilket, ifølge rapporterne, underminerer sikkerheden og etikken i disse adoptioner. Blandt andet blev det i 2023 opdaget, at den danske adoptionsformidlende organisation DIA, i strid med danske regler, har betalt løn til en person ansat i Impilo, en sydafrikansk børnebeskyttelsesinstitution. 

Domstolspraksis og dokumentation under kritik

Et andet hovedsagligt problem er den varierende domstolspraksis i Sydafrika. I flere sager er der konstateret forskelle i dokumentationen og i de oplysninger, der lægges til grund for adoptionerne. I enkelte sager er der udstedt flere forskellige versioner af retsdokumenter på samme dag, hvilket skaber tvivl om validiteten af afgørelserne.

Ydermere har en rapport fra den internationale organisation Child Identity Protection (CHIP) fra 2023 peget på, at børn af illegale immigranter i Sydafrika risikerer at få deres identitet ændret uden deres eller deres forældres samtykke. Dette skyldes blandt andet, at illegale immigranter ikke har mulighed for at få deres børn registreret ved fødslen på grund af krav om gyldige identifikationspapirer.

Konsekvenser for adoptionsansøgere

Selvom beslutningen stopper alle nye adoptioner fra Sydafrika, vil den ikke påvirke de sager, hvor der allerede er sket en matchning mellem et barn og en dansk familie. Disse sager vil fortsætte uforandret, da hensynet til barnets tarv i de særlige tilfælde vægter højest. For de ansøgere, som står på venteliste til at adoptere fra Sydafrika, betyder beslutningen imidlertid, at deres adoptionsproces nu er sat på ubestemt hold. 

– Jeg har stor sympati for de familier, som håbede på at kunne adoptere et barn fra Sydafrika, og som nu ulykkeligvis befinder sig et skridt længere væk fra deres drøm om at stifte eller udvide familien, udtaler Sophie Hæstorp Andersen. 

Men hun understreger samtidig, at barnets tarv altid må komme i første række, og at Danmark som modtagerland har en forpligtelse til at sikre, at internationale adoptioner lever op til strenge etiske og juridiske standarder. 

Fremtidige udsigter for international adoption

Ministerens beslutning om at stoppe adoptionsformidlingen fra Sydafrika falder sammen med en bredere krise inden for international adoption til Danmark, som har stået på siden begyndelsen af året. Ankestyrelsen har løbende ført tilsyn med adoptioner fra flere lande, og det har flere gange ført til midlertidige suspensioner af adoptionsaftaler. Ministeren har udtalt, at hun nu vil arbejde på at finde en mere robust og bæredygtig løsning for internationale adoptioner, som skal kunne skabe stabilitet på området.

Danmark vil fremover stramme op på kravene til internationale adoptioner, som skal sikre, at barnets rettigheder og sikkerhed altid er i højsædet. Det vil blandt andet indebære en tættere overvågning af samarbejdet med udenlandske adoptionstjenester og større gennemsigtighed i adoptionsprocesserne.