11.6 C
Copenhagen
søndag 8. juni 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Søndagssol kan ende som en fuser

Af
Andreas Andreassen
-
0

Lørdagens vejr bringer fortsat mild og fugtig luft fra sydvest ind over landet. Det betyder, at himlen forbliver grå og mange steder diset gennem dagen. Temperaturerne vil ligge mellem 2 og 6 grader, hvilket for januar måned er over den normale gennemsnitstemperatur på 1,6 grader.

Meteorologerne har de seneste dage haft optimisme omkring søndagens vejr, der kunne blive et tiltrængt lyspunkt i en ellers grå weekend. Men lørdag morgen er forventningerne blevet justeret. Hos DMI advarer man nu om, at søndagens solrige prognoser risikerer at ende i en grå skuffelse.

De nyeste vejrprognoser antyder, at vintersolen, især i de nordlige og østlige egne af landet, kan blive holdt nede af tåge og lavt skydække. Hvis det sker, kan den lovede søndagssol blive afløst af en trist omgang grå vejr-suppe, der efterlader weekenden uden et solstrejf.

Trods usikkerhederne krydser meteorologerne hos DMI stadig fingre for, at solen alligevel får plads til at bryde igennem.

“Vi håber, at det trods alt ender med lidt søndagssol til alle,” lyder det fra meteorolog Lars Henriksen.

Kilde: DMI

Ny dansk storsejr ved VM

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Spændingen var hurtig væk, men det var danske spillehumør ikke. Danmark knuste Tunesien ved VM med en sejr på 32-21

Efter storsejren i åbningskampen mod Algeriet skulle Danmark torsdag aften igen i aktion ved VM. Endnu en gang var kulissen Jyske Bank Boxen i Herning, og endnu en gang stod en afrikansk modstander på programmet – denne gang Tunesien. Boxen var pakket til randen med et entusiastisk publikum, der allerede før kampstart skabte en elektrisk stemning.

Fra kampens begyndelse var der klasseforskel. Tunesien havde problemer både defensivt og offensivt, og Danmark udnyttede det fuldt ud. Efter blot fem minutter var Danmark foran 4-0, mens Emil Nielsen lukkede af i målet med flere stærke redninger. Publikum sang taktfast “4-0, 4-0” – en sjælden fodboldinspireret hyldest i håndboldens verden. Tunesien var som lammet og kunne ikke finde løsninger.

Først syv minutter inde i opgøret lykkedes det Tunesien at få bolden i mål og reducere til 4-1. Det ændrede dog ikke på dynamikken. Danmark fortsatte dominansen, og da stillingen blev 6-1, måtte Tunesiens træner tage en timeout for at forsøge at vende udviklingen. Timeouten gjorde dog ikke den store forskel. Danmark holdt tempoet højt og udbyggede føringen yderligere, så den efter 16 minutter lød på 11-1.

Tunesien begyndte langsomt at finde en smule rytme i angrebet, men skaderne var allerede sket. Det danske forsvar stod solidt, og i modsatte ende udnyttede Mikkel Hansen og Simon Pytlick deres chancer effektivt. Med seks minutter tilbage af første halvleg blev den folkekære Mads Mensah skiftet ind, hvilket fik publikum til at bryde ud i jubel. Hans tilstedeværelse bidrog til, at Danmark gik til pause med en komfortabel føring på 17-7.

Anden halvleg blev en oplagt mulighed for landstræner Nikolaj Jacobsen til at eksperimentere med forskellige konstellationer. Emil Madsen og Mathias Gidsel, begge venstrehåndede bagspillere, fik spilletid sammen – en utraditionel konstellation, der kun blev mulig på grund af skader til Thomas Arnoldsen og Rasmus Lauge. Ikke alt fungerede perfekt, men der var momenter af potentiale, og publikum holdt gejsten oppe.

På trods af enkelte mindre fejl i angrebet havde Danmark aldrig problemer med at holde Tunesien bag sig. Stillingen 27-17 med 13 minutter igen afspejlede den kontrol, danskerne udøvede gennem hele opgøret. Nikolaj Jacobsen benyttede anledningen til at give spilletid til flere spillere, blandt andet Kevin Møller, som overtog målet i kampens sidste kvarter, og Henrik Møllgaard, der fik sine første minutter ved denne slutrunde.

Spændingen på måltavlen var ikke-eksisterende, og det gav Danmark mulighed for at fokusere på detaljerne og fordele belastningen. Mathias Gidsel fik en velfortjent pause mod slutningen af kampen, mens Emil Madsen, Simon Pytlick og Mads Mensah udgjorde bagkæden. Selvom Tunesien momentvis reducerede forspringet og kom op på 29-20, var sejren aldrig i fare.

Publikum i Boxen gav ikke slip på festen, og danskerne afsluttede kampen i højt tempo. Den endelige stilling blev 32-21 – en sejr, der cementerede Danmarks styrke og bredde.

Lørdag venter den sidste kamp i gruppespillet, hvor Italien står på den anden side af banen i en direkte duel om førstepladsen. Med to overbevisende sejre i bagagen går Danmark ind til opgøret med selvtillid og et godt udgangspunkt for den videre turnering.

UCL og FMS får 1,1 mio. kroner til mikrofabrik i bæredygtig fødevareproduktion

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

UCL og Fredericia Maskinmesterskole har modtaget 1,1 mio. kroner i støtte fra Karl Pedersen og Hustrus Industrifond til et ambitiøst projekt, der skal skabe en mikrofabrik til at understøtte undervisningen i bæredygtig fødevareproduktion. Mikrofabrikken vil som første skridt opbygge en produktionslinje til plantedrikke, og projektet sigter på at give de studerende en praktisk forståelse af, hvordan produktionen af fødevarer kan optimeres for at blive mere bæredygtig.

– Vi er rigtig glade for at modtage støtte til det her projekt. Med midlerne kan vi lave vores mikrofabrik med fuldt udstyret produktionslinje, så vores studerende kan se, hvordan de enkelte trin i produktionen påvirker råvarerne. På den måde kan de blive klogere på, hvilke trin man kan undvære eller optimere for at ende med en mere bæredygtig produktion, siger Docent Birthe Møller Jespersen fra Anvendt Erhvervsforskning på UCL.

Mikrofabrikken vil ikke kun fokusere på fødevareproduktion, men også på at skabe et læringsmiljø, der integrerer forskellige fagområder og kompetencer. På sigt skal projektet rummer flere produkttyper, og det vil kunne bruges af studerende på tværs af uddannelser og campusser. Målet er at give de studerende mulighed for at arbejde med alle aspekter af produktionen og forstå, hvordan de forskellige discipliner spiller ind i den samlede proces.

– Det er glædeligt at arbejde sammen, især når vi allerede har et godt samarbejde omkring automationsteknologi. Vi har jo samarbejdet før, så dette er blot endnu en udvidelse af det samme. Vi arbejder sammen om automationsteknologuddannelsen og uddannelser til datacentre, og vi har flere samarbejder omkring forskning og udvikling. Det er virkelig stærkt at opleve den synergieffekt, der opstår, når to forskellige uddannelsesinstitutioner med hver deres kernekompetencer arbejder tæt sammen, siger Jens Færgemand Mikkelsen, rektor for Fredericia Maskinmesterskole.

Mikrofabrikken vil blandt andet fokusere på, hvordan de enkelte produktionstrin påvirker både råvarerne og den samlede bæredygtighed i produktionen. På den måde vil de studerende få hands-on erfaring med at analysere og optimere produktionsprocesser for at opnå bedre resultater, både med hensyn til kvalitet og miljøpåvirkning.

Birthe Møller Jespersen fremhæver også vigtigheden af, at de studerende ikke kun vil få indsigt i deres eget fagområde, men også vil lære om, hvordan de kan samarbejde på tværs af forskellige funktioner i produktionen.

– Udover at studerende får vigtig indsigt i råvarernes vej gennem produktionen, så kommer de også til at se, hvordan de andre roller i produktionen arbejder, og i samarbejdet kan de lære meget af hinanden. Der bliver skabt et miljø, der minder rigtig meget om den virkelighed, de selv skal ud at arbejde i, siger Birthe Møller Jespersen.

Projektet vil også bringe nye teknologier og metoder til anvendelse i undervisningen, og på længere sigt håber både UCL og FMS at kunne integrere flere uddannelser i mikrofabrikken. Eksempelvis håber man at kunne inddrage studerende, der arbejder med dataindsamling og -håndtering, hvilket vil give dem en praktisk forståelse af, hvordan teknologi og data kan understøtte produktionen.

Jens Færgemand Mikkelsen ser frem til at udvide samarbejdet og udnytte den synergieffekt, der allerede er opnået gennem samarbejdet mellem de to institutioner.

– Vi har set, hvordan samarbejdet mellem UCL og FMS har styrket vores uddannelser og forskningsprojekter tidligere, og vi er meget glade for, at dette projekt giver os mulighed for at udvide og udvikle den synergi, siger Jens Færgemand Mikkelsen.

Mikrofabrikken vil fungere som et vigtigt læringsværktøj for de studerende i flere år fremover, og projektet er et skridt mod at skabe en mere bæredygtig og innovativ fødevareproduktion i Danmark. Projektet kører frem til sommeren 2027, og målet er at give de studerende de nødvendige værktøjer og kompetencer til at kunne navigere i fremtidens fødevareproduktion.

Live: Endnu en dansk storsejr til VM?

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det danske herrelandshold i håndbold spiller klokken 20:30 den anden kamp ved VM. Vinder de igen stort? Følg med og få svaret, når Danmark møder Tunesien.

Løgumkloster Lokalråd køber Møllekroen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Den tidligere Møllekroen i Løgumkloster har fået nye ejere, efter Løgumkloster Lokalråd har overtaget bygningen som et led i byens udviklingsplaner. Med økonomisk støtte fra Tønder Kommune og Landsbypuljen er der lagt en plan for at rive den nedslidte ejendom ned og skabe nye muligheder for området.

Økonomisk støtte fra Landsbypuljen

Tønder Kommune spiller en væsentlig rolle i projektet og bidrager med midler til nedrivningen gennem Landsbypuljen. Kommunen står desuden for at ansøge om tilladelser, føre tilsyn og sørge for den praktiske gennemførelse af arbejdet.

Nedrivningsprojektet forventes at koste mellem 1 og 1,5 millioner kroner, men det præcise beløb afhænger af yderligere undersøgelser og materialegennemgang. Kommunen får refusion af 60 procent af omkostningerne fra den statslige Landsbypulje, hvilket sikrer økonomisk opbakning til projektet.

Et vigtigt skridt for byen

Henning Christiansen fra Løgumkloster Lokalråd udtrykker stor tilfredshed med projektets fremskridt:

– Vi er meget glade for, at der nu er fundet en løsning, så vi kan få ryddet op. Det er et vigtigt skridt mod at skabe nye muligheder for byen, siger han.

Med købet og den kommende nedrivning af Møllekroen er der håb om, at området kan få nyt liv. Planerne for, hvad der skal erstatte bygningen, er endnu ikke offentliggjort, men med nedrivningsarbejdet planlagt og økonomien på plads står Løgumkloster klar til at tage næste skridt i processen.

Karina Adsbøl takker af efter 13 år i Folketinget

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Efter mere end et årti som folketingspolitiker har Karina Adsbøl, medlem af Danmarksdemokraterne og tidligere Dansk Folkeparti, besluttet ikke at genopstille ved næste folketingsvalg. Beslutningen kommer efter en periode med personlig refleksion, hvor familie og nærvær har fået højere prioritet.

Personlige erfaringer bag beslutningen

Karina Adsbøl, der siden 2011 har repræsenteret Sydjyllands Storkreds i Folketinget, fortæller, at beslutningen er truffet på baggrund af dybt personlige overvejelser.

– Jeg tror, jeg ved lidt mere om mig selv, men jeg begynder at tænke på nogle ting, især i forhold til, om jeg har været en god støtte for min familie. Min fars dødsfald i september og det faktum, at min søn var ude for en ulykke under sidste valgkamp, har virkelig fået mig til at reflektere over livet, fortæller hun.

Adsbøl uddyber, hvordan livet som folketingspolitiker har haft konsekvenser for familielivet:

– Når man er væk fra familien som folketingspolitiker og er ude at rejse, så tager man sin bil og kører til København om mandagen, og kommer ofte hjem sent. Weekenderne er fyldt med opgaver, så jeg vil gerne bruge mere tid sammen med min familie og mine venner.

Taknemmelig for støtten

Selvom hun nu træder et skridt tilbage fra politik, ser Karina Adsbøl tilbage på sin tid i Folketinget med stolthed og taknemmelighed.

– Det har været helt fantastisk at blive en del af Folketingets præsidium. Da jeg blev spurgt, om jeg ville være med, var mit svar klart ja. Det er en enorm ære at få lov til at sidde der og lede møderne i Folketinget. At åbne møderne og lede diskussioner i salen, det er en øvelse i sig selv, fortæller hun.

Hun fremhæver også de unikke oplevelser, som arbejdet har givet hende, og takker sine vælgere for deres støtte gennem årene.

En politisk karriere med stor erfaring

Karina Adsbøl har været en engageret figur i dansk politik siden sin indtræden i Folketinget i 2011 som repræsentant for Dansk Folkeparti. Efter bruddet med partiet i februar 2022 blev hun løsgænger, indtil hun i august samme år sluttede sig til Danmarksdemokraterne. Hun har gennem sin karriere arbejdet med flere politiske mærkesager og været kendt for sin tydelige stemme i debatter. Som politiker fra Kolding har hun været tæt på Sydjyllands vælgere og har gennem årene opnået stor opbakning fra sin storkreds.

DIF-eksperter: Unge skal inddrages i beslutninger i idrætsforeninger

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Landets idrætsforeninger skal blive bedre til at give unge en stemme, når det kommer til beslutninger om deres træning og engagement i foreningslivet. Det er en af de centrale anbefalinger fra en ekspertgruppe under Danmarks Idrætsforbund (DIF), der arbejder på at fremme trivsel blandt børn og unge i idrætten.

Ifølge et studie fra Idrættens Analyseinstitut (IDAN) oplever mange unge, at de ikke bliver inviteret ind i det frivillige arbejde på lige fod med voksne. Mens de ofte har roller som trænere eller hjælpetrænere, er de sjældent repræsenteret i bestyrelser eller udvalg.

Unge mangler plads i beslutningsprocesserne

– Børn og unge trives og motiveres, når vi giver dem ansvar og tillid. Derfor er det så vigtigt, at trænere og ledere i idrætsforeningerne ser dem som en ressource, både i træningen og i det frivillige arbejde, siger Knud Ryom, lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og en af eksperterne bag anbefalingerne.

Ifølge IDAN’s undersøgelse er det kun mindre end to ud af ti idrætsforeninger, der aktivt inddrager unge i beslutningsprocesser. Samtidig peger studiet på, at unge oplever udfordringer med at spejle sig selv i en frivillighed, hvor opgavernes omfang og varighed kan virke uoverskuelige.

Gode eksempler viser vejen

Dragør Rugby Klub, som DIF har talt med, er et eksempel på, hvordan unge kan få større indflydelse, når foreningerne åbner døren, som DIF har snakket med. Her tog 15-årige Konrad Crusell initiativ til at blive en del af klubbens bestyrelse.

– Jeg synes, vi manglede noget, der talte mere til de unge. Derfor gik jeg til min formand og foreslog, om ikke jeg måtte komme i bestyrelsen. Heldigvis var han og bestyrelsen med på idéen. De har været åbne for mine forslag, som at bruge digitale værktøjer som Motivu for at få flere medlemmer, fortæller Konrad.

Konrad opfordrer både unge og foreninger til at tage initiativ.

– Jeg tror, foreningerne generelt skal være bedre til at invitere de unge ind og turde følge deres anbefalinger. Og så vil jeg også sige til de unge, at de skal søge indflydelsen, siger han.

IDAN: Fokus på ungeindsatser øger medlemstallet

Foreninger, der har haft succes med at tiltrække og fastholde unge, fremhæver flere indsatsområder. Ifølge IDAN’s rapport har fokus på fællesskab, ungeudvalg og støtte fra voksne været afgørende for vækst i ungemedlemmer.

De unge selv peger på behovet for fleksibilitet, støtte fra rollemodeller og en mindre kompleks vej fra idé til handling som vigtige faktorer. Disse elementer vil også spille en rolle i DIF’s kommende trivselsmodel, der forventes at blive præsenteret i sommeren 2025.

Et ambitiøst projekt

’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’, som projektet hedder, er støttet af A.P. Møller Fonden med 85 millioner kroner og løber frem til 2027. Målet er at skabe bedre rammer for børn og unge i idrætten gennem øget kapacitet, trænerudvikling, trivsel og rekruttering.

– Vi ser rigtig mange foreninger, der ønsker et bedre miljø for børn og unge. Men det er desværre ikke så mange, der tænker på at inddrage dem, det rent faktisk handler om, aktivt i arbejdet. Det håber vi at sætte bedre i system med det kommende arbejde, siger Karin Ingemann, udviklingschef i DIF afsluttende.

Signalfejl forsinker togtrafikken

Af
Andreas Andreassen
-
0

Togtrafikken mellem Sjælland, Fyn og Jylland oplever torsdag morgen forsinkelser på op til 20 minutter.

Ifølge DSB, der tidligt torsdag morgen informerede om situationen på det sociale medie X, skyldes forsinkelserne en signalfejl.

“Banedanmark har desværre en signalfejl ved Slagelse, som medfører forsinkelser og enkelte aflysninger mellem Sjælland, Fyn og Jylland,” lyder det fra DSB.

På DSB’s hjemmeside blev det allerede klokken 05.20 oplyst, at fejlen påvirker togdriften mellem Slagelse og Korsør samt øvrige togforbindelser mellem landsdelene.

Det er endnu uklart, hvad der har forårsaget signalfejlen.

Mette Frederiksen i samtale med Donald Trump om Arktis og globalt samarbejde

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Statsminister Mette Frederiksen havde onsdag en 45 minutter lang telefonsamtale med USA’s tiltrædende præsident Donald Trump. 

Samtalen berørte en række forskellige emner, herunder sikkerheden i Arktis, Grønlands fremtid og globale udfordringer som krigen i Ukraine og situationen i Mellemøsten. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Statsministeriet.

I samtalen understregede Frederiksen vigtigheden af at styrke sikkerheden i Arktis og tilføjede, at “Kongeriget Danmark er klar til at løfte et endnu større ansvar herfor.” Hun henviste samtidig til formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egedes tidligere udtalelse om, at “Grønland ikke er til salg,” og gjorde det klart, at beslutningen om selvstændighed udelukkende ligger hos Grønland selv.

Statsministeren fremhævede desuden også de økonomiske bånd mellem Danmark og USA. Hun understregede, at danske virksomheder bidrager til vækst og arbejdspladser i USA, og at “EU og USA har en fælles interesse i styrket samhandel.”

Foruden økonomi og handel blev der i samtalen også drøftet forholdet til Kina og de globale konsekvenser af krigen i Ukraine. Ifølge pressemeddelelsen har Mette Frederiksen og Donald Trump aftalt at fortsætte dialogen, hvilket signalerer en tæt samarbejdsrelation mellem Danmark og USA i fremtiden.

Bred aftale skal styrke dansk beredskab, men flere partier efterlyser mere

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Regeringen og en bred kreds af Folketingets partier har indgået en ny aftale for beredskabsområdet, der skal adressere de mest akutte udfordringer og styrke Beredskabsstyrelsen frem mod 2026. Aftalen, der afsætter i alt 1,9 milliarder kroner frem til 2033, møder dog kritik fra flere partier for ikke at favne bredt nok.

Kritisk, men vigtig styrkelse

Den nye aftale omfatter en akutpakke, der sikrer mere personel og nyt materiel til Beredskabsstyrelsen. Derudover igangsættes flere øvelser og en planlægning af en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse. Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) kalder det et skridt i den rigtige retning:

–  Med aftalen adresserer vi de mest akutte behov i Beredskabsstyrelsen, så det samlede redningsberedskab er klædt bedre på til at møde de udfordringer, vi står over for, siger han i en pressemeddelelse.

Socialdemokratiets Kasper Roug glæder sig over fokus på uddannelse og øget kommunikation, mens Danmarksdemokraternes Lise Bech understreger, at der stadig er et stykke vej:

– Vi skal kunne håndtere kriser og hændelser på tværs af sektorer og på tværs af kommuner, regioner og stat, siger hun og fremhæver behovet for en styrket indsats for samfundssikkerheden.

Cybersikkerhed og klima på dagsordenen

Aftalen inkluderer også en kommende national strategi for cyber- og informationssikkerhed, der skal udarbejdes i 2025. Socialistisk Folkepartis Anne Valentina Berthelsen beskriver dette som et nødvendigt skridt og påpeger, at regeringen vil blive fastholdt på behovet for en markant styrkelse af cybersikkerheden på tværs af myndigheder og sektorer.

– Vi kommer til at holde regeringen op på, at cybersikkerheden skal styrkes markant og på tværs af myndigheder og sektorer, og at de kommunale beredskaber har behov for en økonomisk indsprøjtning flere steder i landet, siger hun blandt andet.

Dertil kommer en styrkelse af klimamateriel, der skal ruste Danmark til ekstreme vejrfænomener og hybride trusler.

Kommunale beredskaber overset

Derfor påpeger flere partier, som SF også har gjort, at aftalen ikke i tilstrækkelig grad tager højde for de kommunale beredskabers behov. Også ifølge Radikale Venstres Stinus Lindgreen er det en klar mangel:

– De væsentligste opgaver udestår dog stadig: Beskyttelse af kritisk infrastruktur, en opdateret cyberstrategi og – nok allervigtigst – en samlet beredskabsaftale. For os er det derfor afgørende, at ministeren og regeringen nu forpligter sig på at indkalde til forhandlinger på alle områder, så vi kan styrke samfundssikkerheden bredt i en tid, hvor både klimaforandringer og hybride trusler presser sig på.

Aftalen indebærer et analysearbejde, der skal belyse samspillet mellem statslige og kommunale redningsberedskaber. Samtidig erkender aftalens parter, at der fortsat er behov for yderligere tiltag.

– Men vi er ikke i mål, og det har partierne bag aftalen også givet hinanden håndslag på i dag. Det stopper ikke her. Vil vi have styrket samfundssikkerheden bredt, skal der flere initiativer til, understreger Torsten Schack Pedersen.

Fakta om aftalen

• Akutpakke: Flere uniformerede medarbejdere og forbedring af Beredskabsstyrelsens faciliteter for at håndtere akutte behov og styrke den operative kapacitet.

• Klimamateriel: Investering i specialiseret udstyr som højkapacitetspumper og mobile dæmninger for at imødegå oversvømmelser og ekstremt vejr.

• Øvelser: Fokus på træning i håndtering af klimarelaterede katastrofer og hybride trusler som cyberangreb og sabotage. Øvelserne skal styrke samarbejdet mellem statslige og kommunale aktører.

• Cybersikkerhed: En ny strategi for cyber- og informationssikkerhed skal lanceres i 2025. Der etableres rådgivning til myndigheder, virksomheder og borgere om beskyttelse mod cybertrusler.

Artiklen baserer sig på oplysninger fra pressemeddelelsen fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

1...242526...63Side 25 af 63
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER