9.7 C
Copenhagen
lørdag 10. maj 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

10. klasse afskaffes og karakterkrav hæves

Af
Andreas Andreassen
-
0

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti indgået en aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, epx. Den nye uddannelse erstatter den toårige hf, 10. klasse, eux og grundforløbets første del på erhvervsuddannelserne. Samtidig hæves karakterkravet til optagelse på stx, hhx og htx.

Epx bliver en toårig gymnasieuddannelse med mulighed for en etårig overbygning. Eleverne vil modtage en kombination af praktisk og boglig undervisning, og uddannelsen skal etableres i tæt samarbejde med erhvervsliv og offentlige institutioner.

Den toårige epx vil give adgang til erhvervsuddannelser og erhvervsakademiuddannelser. Overbygningen på et år vil give adgang til professionsbacheloruddannelser, mens videre adgang til akademiske bacheloruddannelser kræver yderligere supplering.

For at blive optaget på epx skal eleverne have bestået folkeskolens afgangseksamen eller have aflagt prøve fra den forberedende grunduddannelse (fgu).

Afskaffelse af 10. klasse og nye karakterkrav

Aftalen indebærer, at 10. klasse afskaffes som en del af en større omlægning af ungdomsuddannelserne. Ifølge aftalepartierne skal det bidrage til at skabe en mere direkte vej fra grundskolen til en ungdomsuddannelse.

Samtidig hæves karakterkravet til optagelse på stx, hhx og htx. Fremover kræves et gennemsnit på 6,0 i både standpunktskarakterer og folkeskolens prøver.

Den nye uddannelse bliver en milliardinvestering, hvor der afsættes cirka 5 milliarder kroner årligt til drift, når epx er fuldt indfaset. Derudover afsættes 4,8 milliarder kroner i perioden 2027-2034 til implementering, herunder opbygning af værksteder og nye faglokaler.

Aftalen indebærer en merudgift på omkring 2,3 milliarder kroner årligt fra 2030, svarende til et løft på cirka 10 procent i forhold til de nuværende udgifter til ungdomsuddannelser.

De første elever på epx forventes at starte i august 2030.

Sidste kølige vinterdag – mildere luft på vej

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den blå himmel markerer den sidste kølige vinterdag i denne omgang, men flere steder på Sjælland startede morgenen med tæt rimtåge. Prognoserne viser, at tågen kan hænge ved langt op ad dagen, og nogle steder muligvis hele dagen. Derudover melder Vejdirektoratet om flere glatte veje i Syddanmark.

Det kolde og tørre vejr, der har præget landet i flere dage, bliver torsdag fortrængt af en front med regn. Højtrykket slipper grebet, og vestenvinden får igen frit spil.

Med den ændring forsvinder nattefrosten, og temperaturerne nær frysepunktet erstattes af lunere luft. I de kommende dage ventes tocifrede temperaturer flere steder.

Kilde:DMI

Stjernespækket morgensangskorps er nu samlet

Af
Andreas Andreassen
-
0

18 af landets dygtigste musikere har takket ja til at være en del af kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Fabers morgensangsmission. Morgensangskorpset skal være med til at kickstarte glæden ved morgensang og få morgensang ud i alle dele af landet.

Malte Ebert, JJ Paulo, Prisma, Oh Land, Christopher, Guldimund, Stine Bramsen, Katrine Muff, Pil, Simon Alstrup,
Pernille Rosendahl, Katinka, Sigurd Barrett, Rikke Thomsen, Thomas Buttenschøn, Dopha og Shaka Loveless. Det er navnene på de musikstjener, der har sagt ja til at deltage.

Kan kulturminister Jakob Engel-Schmidt, Phillip Faber og 18 danske musikstjerner få mindst en fjerdedel af alle landets grundskoler til at synge morgensang, inden skoleåret er omme? Det er den fælles morgensangsmission, de nu begiver sig ud på. Sammen vil de vække sangglæden til live på skolerne og skabe bedre forudsætninger for sang på landets skoler. Hver musiker fra det stjernespækkede morgensangskorps forpligter sig blandt andet konkret til at synge morgensang på mindst fem grundskoler inden skolernes sidste skoledag i 2025.

Korpsmedlemmerne dækker hver især en del af landet og skal konkurrere om at få så mange skoler som muligt til at synge morgensang i deres område. Der bliver i sidste ende trukket lod blandt skolerne i den vindende landsdel. Præmien er en skolekoncert med besøg af et eller flere korpsmedlemmer.

– Det har fra starten af været høj politisk cigarføring at sætte sig for, at en fjerdedel af landets grundskoler i løbet af et halvt år skal synge morgensang. Heldigvis bakker en perlerække af Danmarks største musikstjerner op om missionen om at skabe gejst og musikglæde blandt vores børn. Jeg er sikker på, at musikernes engagement i morgensangsmissionen vil gøre en kæmpe forskel for de børn og voksne, de møder, når de besøger skolerne, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

– Jeg er virkelig glad for, at så mange dygtige musikere har kunnet se sig selv i morgensangmissionen, og at vi har kunnet sætte så stærkt et hold. Nu kan vi for alvor sætte skub i den del af projektet, der handler om at give skolerne motivation og et igangsættende skub nu og her – sammen med de bedste folk, jeg kunne forestille mig, siger formand for morgensangskorpset Phillip Faber.

Det landsdækkende morgensangskorps består foruden Phillip Faber af:

København
Oh Land
Christopher

Trekantområdet
Malte Ebert
JJ Paulo

Midt- og Vestjylland
Guldimund
Stine Bramsen

Nordsjælland og Bornholm
Katrine Muff
Pil

Nordjylland
Simon Alstrup
Pernille Rosendahl

Sjælland og Lolland-Falster
Katinka
Sigurd Barrett

Fyn
Prisma

Syd- og Sønderjylland
Rikke Thomsen
Thomas Buttenschøn

Østjylland
Dopha
Shaka Loveless

Fakta om morgensangsmissionen
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Faber lancerede i august 2024 morgensangmissionen, som skal få morgensangen ud i alle kroge af landet. Som led i det er der samlet et morgensangskorps under ledelse af Phillip Faber. Morgensangskorpset består af 18 af vor tids dygtigste musikere, som skal få flere til at synge morgensang på grundskoler i hele landet. Hver musiker forpligter sig konkret til at synge morgensang på mindst fem grundskoler indtil skolernes sidste skoledag i 2025.

Der er afsat 10 mio. kr. til morgensangsmissionen, der består af et morgensangskorps, initiativer målrettet lærere og pædagoger og en pulje.

Fakta om morgensangskonkurrencen
Landet er opdelt i ni landsdele, og to korpsmedlemmer er tilknyttet hver landsdel. Korpsmedlemmerne skal konkurrere om at få så mange skoler som muligt til at synge morgensang i deres landsdel. Præmien er en skolekoncert med besøg af et eller flere korpsmedlemmer.

Tilmelder man sig som morgensangsskole på morgensangsmissionen.dk, kan man være heldig at få besøg af en af musikstjernerne fra morgensangskorpset til en omgang morgensang.

Hvis en skole allerede har søgt morgensangspuljen, er skolen automatisk tilmeldt som morgensangsskole og en del af konkurrencen om en skolekoncert og mulighed for måske at få besøg af korpsmedlemmer til morgensang.
Tilmelding kan her.

Fakta om morgensangspuljen
Puljen kan søges af grundskoler, der ønsker at etablere morgensang på skolen eller styrke skolens indsats med morgensang. Puljen kan bruges til at sikre, at skolerne har de nødvendige instrumenter, og at lærere og pædagoger har mulighed for at blive efteruddannet og opkvalificeret, hvis de ønsker at blive klædt bedre på til at varetage morgensangen på deres grundskole.

Morgensangsmissionen indeholder også et lærerspor med flere faglige aktiviteter målrettet skolelærere og pædagoger. Lærersporet vil blandet andet være 1-2 digitale konferencer om morgensang, tips om morgensang målrettet lærerne fra Phillip Faber, og en digital opsamling med morgensangskorpsets erfaringer fra deres besøg.

Fiskerikontrollen stiller skarpt på ulovligt fiskeri af stenbider

Af
Andreas Andreassen
-
0

Ved årsskiftet trådte det nye forbud mod erhvervsfiskeri af stenbider i kraft. Medio januar trådte et lignende forbud for lyst og fritidsfiskere i kraft. Det betyder, at det ikke er tilladt hverken at fiske, medbringe eller lande stenbidere i danske farvande frem til den 31. december 2025. Fiskerikontrollen vil derfor i år have særligt fokus på kontrol af, at forbuddet mod fiskeri af stenbider overholdes.

Udviklingen af stenbiderbestanden i danske farvande har de seneste år været nedadgående, ligesom den biologiske anbefaling fra DTU Aqua har været at stoppe fiskeriet. På den baggrund har minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) besluttet at sætte stenbiderfiskeriet på pause i 2025 for at give plads til, at bestanden kan genoprettes.

– I 2025 er der totalforbud mod fangst eller bifangst af fiskeri af stenbider. Hvis man som fisker får en stenbider i nettet, skal den derfor genudsættes straks så nænsomt som muligt. Det betyder, at man heller ikke må opbevare stenbider på hverken fartøj eller tage den med i land. Alle overtrædelser vil blive vurderet og hvis relevant sanktioneret. Reglerne er til for at beskytte bestanden af stenbideren, så bestanden kan genoprettes, fortæller vicefiskeriinspektør Tim Rasmussen Schjoldager.

Forbuddet mod erhvervsmæssigt fiskeri af stenbider gælder alle danske fartøjer, der er registreret til erhvervsmæssigt fiskeri, ligesom det omfatter landing af stenbider som bifangst.

Den eneste undtagelse fra dette forbud vil være fiskeri fra fartøjer, der indgår i et godkendt forsøgsfiskeri, som kan bidrage til viden om bestandens eksisterende tilstand.

Forbuddet gælder for resten af 2025 og omfatter ligeledes lyst- og fritidsfiskeri.

I vintermånederne, der traditionelt har været højsæson for fiskeri af stenbider i danske farvande, vil Fiskerikontrollen have særligt fokus på kontrol af, at forbuddet mod fiskeri af stenbider overholdes.

Kolde nætter og solrige dage – smukt, men køligt vejr forude

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det er bidende koldt at bevæge sig udenfor i øjeblikket. Natten til tirsdag har temperaturerne været helt nede mellem 5 og 10 graders frost, og her til morgen kan der stadig være glatte veje, cykelstier og fortove flere steder.

Dagens vejr byder på tørt vejr med masser af sol. Dog kan det være lidt mere skyet i morgentimerne, før solen får lov at dominere. På trods af en skyfri himmel vil temperaturerne dog ikke nå meget over frysepunktet, og allerede fra aftentimerne vil glatte veje igen være en risiko.

De koldeste nætter ser dog ud til at være ovre, og dagtemperaturerne vil stige en smule de kommende dage.

Det klare vintervejr holder sig frem til torsdag, hvor en front med regn og lunere luft bevæger sig ind fra vest.

Kilde: DMI

Forsinkelser og færre tog mellem Fredericia og Aarhus H

Af
Andreas Andreassen
-
0

Rejsende mellem Fredericia og Aarhus H må væbne sig med tålmodighed mandag formiddag. En signalfejl i Aarhus tidligere på dagen har ført til ændringer i togtrafikken, og der forventes forsinkelser og aflysninger frem til cirka kl. 13.

InterCity-togene, der normalt kører mellem Aarhus H og Esbjerg, er aflyst på strækningen mellem Aarhus H og Fredericia. Passagerer opfordres til at holde sig opdateret via DSB’s trafikinformation for alternative rejsemuligheder.

Der er blevet længere mellem busserne i Sydjylland

Af
Andreas Andreassen
-
0

Siden 2010 er antallet af timer, som de kommunale busser kører på de syd- og sønderjyske landeveje, faldet med cirka 107.000 timer. Konsekvenserne af færre busafgange mærkes særligt i Vejen, Varde og Sønderborg, hvor cirka 25 procent af familierne ikke har bil. Kommunerne har forsømt busruterne, og nu mærker vi konsekvenserne, mener DI Sønderjylland.

I 2010 kørte de kommunale busser 26.650 timer på vejene i Vejen Kommune. I 2024 var antallet af timer skåret ned til 10.026. Et fald på 62 procent. Samme udvikling ses i Varde, hvor antallet af timer, de kommunale busser er på vejene, er faldet med 54 procent fra 28.199 timer i 2010 til 12.817 i 2024. I Sønderborg er 28 procent af timerne i køreplanen forsvundet, mens det i Haderslev og Tønder gælder lidt under 25 procent.

Det viser en gennemgang DI Transport har lavet på baggrund af buskøreplandata fra de regionale trafikselskaber og Trafikstyrelsen.

– Det er en skidt udvikling for vores lokalområde. Virksomhederne rekrutterer medarbejdere fra hele det syd- og sønderjyske område, men det er blevet sværere, når bussen mange steder ikke længere er en mulighed. Det bør ikke være afgørende for ansættelsen, om medarbejderen har en bil til rådighed eller ej. Bare fordi vi befinder os i Jylland, betyder det ikke, at alle har en bil. Der er flere, der er afhængige af, at bussen kan få dem til og fra arbejde, siger bestyrelsesleder Torben Pedersen, DI Sønderjylland.

I Esbjerg, Fredericia, Sønderborg og Kolding har cirka 30 procent af familierne ikke bil. I Vejle, Tønder og Haderslev er det over 25 procent, som lever uden bil. I Aabenraa, Vejen, Varde og Billund har over 20 procent af familierne ingen bil ifølge Danmarks Statistik.

– Vi bliver nødt til at have bedre kollektiv transport. Vores kommuner strækker sig over arealmæssigt store områder, hvor cyklen eller knallerten ikke altid er en mulighed. Kommunerne foreslår Flextur som en transportløsning. Det kan måske fungere, hvis man skal i sommerhus, men ikke i hverdagen, hvor familielivet skal hænge sammen,  siger Torben Pedersen, DI Sønderjylland, og uddyber:

– For de unge er det afgørende at have adgang til pålidelig kollektiv transport. Det handler ikke kun om at komme til og fra skole eller arbejdspladsen, hvor de er lærling eller har fritidsjob. Det handler også om at kunne deltage i fritidsaktiviteter. Uden bussernes hjælp risikerer vi at begrænse deres muligheder.

I en rundspørge fra Dansk Industri blandt virksomhedsledere i Region Syddanmark, svarer 68 procent, at kollektiv transport har betydning for deres muligheder for at rekruttere medarbejdere. Men i perioden 2010 til 2024 er buskørslen i de Syd- og Sønderjyske kommuner i gennemsnit faldet med mere end 16 procent.

– Tallene er ikke til at tage fejl af. Der er blevet meget længere mellem busserne, og dermed bliver mobiliteten forringet. Det er hverken god erhvervspolitik eller bosætningspolitik. Jeg vil gerne sende en opfordring til kommunalpolitikerne om at prioritere bedre kollektiv transport i den kommende valgperiode. Den nuværende situation er ikke bæredygtig for vores region, siger Torben Pedersen, DI Sønderjylland.

Ugen koldstarter og slutter lunt

Af
Andreas Andreassen
-
0

Mandag morgen byder på en iskold start i store dele af landet. Temperaturen svinger mellem 6 og 13 graders frost, og ved 05.50-tiden var det koldest i Isenvad.

Selvom solen i dag kommer til at skinne fra en næsten skyfri himmel, når temperaturerne i dagtimerne kun lige over frysepunktet. Nordjylland står til at få de luneste temperaturer med op til 3 graders varme, mens resten af landet må indstille sig på en dag i frostgrader.

Det kolde vejr skaber også udfordringer på vejene. Sne og islag har gjort kørebaner glatte flere steder, og også fodgængere og cyklister bør være ekstra opmærksomme. Et godt råd er at tage sig god tid om morgenen og være særlig opmærksom i trafikken.

Den klare frost fortsætter frem til torsdag, hvor et skifte i vejret er på vej. Fronter og lunere luftmasser fra sydvest begynder at presse sig ind over Danmark, hvilket betyder mere skyet vejr og perioder med regn. Inden ugen er omme, kan temperaturerne flere steder nå op over 10 grader, hvilket markerer en markant lun afslutning på en uge, der startede i frostens tegn.

Kilde: DMI

Aalborg Håndbold generobrer pokaltitlen

Af
Andreas Andreassen
-
0

De nordjyske forhåndsfavoritter sejrede ved Santander Final4 efter finalesejr på 34-29 over Bjerringbro-Silkeborg.

Efter to år i Gudme kan landspokalen igen tage plads i skabet hos Aalborg Håndbold. Klubben vandt for tredje gang i historien Santander Final4 efter en overbevisende weekend i Jyske Bank Boxen.

I søndagens finale kom Bjerringbro-Silkeborg foran med 2-1, men derfra var Aalborg i front resten af vejen. Anført af en velspillende Niklas Landin, der sikrede sig en af få titler i karrieren, han ikke tidligere har haft på CV’et, og Thomas Arnoldsen, der efterfølgende blev kåret som årets pokalfighter.

Allerede ved pausen havde nordjyderne opbygget en syvmålsføring på 18-11. Rasmus Lauge og Bjerringbro-Silkeborg fightede flot videre i anden halvleg, men tættere på end tre måls afstand kom de aldrig, og Aalborg kunne til slut igen trække fra og lade sig krone efter en femmålssejr.

Bronzekampen tidligere på dagen mellem de to store positive overraskelser i årets Santander Cup blev vundet af Sønderjyske, der besejrede Grindsted med 25-24 efter en weekend med masser af flot håndbold i en fyldt Jyske Bank Boxen, der dannede en fantastisk kulisse.

Hjemmeværnet får flere medlemmer end set i årtier

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Hjemmeværnet har i det forgangne år oplevet en massiv stigning i antallet af frivillige, og ifølge nye tal er det den største medlemsfremgang i mere end 40 år. I 2024 steg antallet af nye frivillige med 35 procent sammenlignet med året før.

Det skriver TV 2 søndag på baggrund af nye tal fra Hjemmeværnet.

Ifølge chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen, er udviklingen et stort vendepunkt efter flere årtier med dalende tilslutning.

– Det er meget positivt, for mængden af opgaver vokser i de her år, og vi har brug for flere til at løse dem, siger han til TV 2.

Kriser og konflikter sender danskere til Hjemmeværnet

Den stigende tilslutning i antallet af frivillige i Hjemmeværnet sker i en tid, hvor sikkerhedspolitik og globale konflikter fylder mere i samfundsdebatten end tidligere.

Ifølge TV 2’s forsvarskorrespondent, Anders Lomholt, har danskernes syn på Forsvaret ændret sig, hvilket afspejles i den øgede interesse for Hjemmeværnet. Også Hjemmeværnets chef, Gunner Arpe Nielsen, ser en tydelig sammenhæng mellem verdenssituationen og den voksende tilslutning. Han fortæller at mange frivillige tilkendegiver, at de føler et ansvar for at bidrage aktivt til beredskabet, hvilket motiverer dem til at melde sig.

Hjemmeværnets rolle har ændret sig

Hjemmeværnet har gennem årene udviklet sig fra primært at varetage beredskabsopgaver ved festivaler og større arrangementer til at spille en mere militær rolle i forbindelse med forsvar og bevogtning.

Et eksempel er Hjemmeværnets arbejde med værtsnationsstøtte, hvor de hjælper med at bevogte militære områder ved havne og lufthavne, når udenlandske styrker opererer i Danmark.

Generalmajor Gunner Arpe Nielsen vurderer, at den militære dimension har gjort Hjemmeværnet mere attraktivt for nye frivillige.

– Vi har gavn af det større fokus på militære opgaver, for det betyder noget for, hvor mange der melder sig, siger han til TV 2.

Hjemmeværnet sætter ind med rekruttering

Foruden den ændrede sikkerhedssituation har Hjemmeværnet også selv arbejdet aktivt med at tiltrække nye frivillige, og Gunner Arpe Nielsen vurderer, at der i samfundet generelt er en større anerkendelse af de mange vigtige militære opgaver, som Hjemmeværnet varetager.

Ifølge Hjemmeværnet er der i dag omkring 43.000 hjemmeværnssoldater, der hjælper Forsvaret, politiet og andre myndigheder med alt fra militær bevogtning og patruljer til beredskabsopgaver under krisesituationer.

1...91011...60Side 10 af 60
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER