POLITIK. Efter mange års debat er der nu politisk enighed på Christiansborg om at ændre reglerne for folketingspolitikernes løn og pension. Den nye aftale betyder, at nyvalgte politikere får højere løn – til gengæld skal de vinke farvel til den lukrative, livslange tjenestemandspension.

De nye regler træder kun i kraft for kommende folketingsmedlemmer og ministre, mens nuværende og tidligere politikere beholder de eksisterende ordninger.

Folketingsmedlemmernes løn vil ifølge den nye aftale stige til 1.080.000 kroner årligt mod 870.000 kroner i dag. Ministrenes løn hæves fra 1.702.000 kroner til 2.016.000 kroner årligt. Statsministeren, finansministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren, som er nummer to i statsrådsrækkefølgen, vil fortsat få endnu mere.

Slut med livslang pension

Samtidig gør aftalepartierne op med politikernes eksisterende pensionsordning, som sikrer dem en tjenestemandspension resten af livet efter pensionsalderen. Fremtidens politikere skal i stedet have en almindelig arbejdsmarkedspension, hvor der indbetales 18,07 procent af deres løn til pensionsopsparing, præcis som på resten af arbejdsmarkedet.

Retten til folketingspension opnås fremover efter mindst ét års medlemstid. Pensionen kan dog først udbetales fra folkepensionsalderen, og ikke som tidligere allerede fra 60 år eller efterlønsalderen. Den maksimale månedlige pension efter 20 års medlemstid vil være på cirka 35.000 kroner (2025-niveau).

Kortere tid med fuld løn efter exit

En anden markant ændring er perioden med fuld løn efter politikernes exit fra Christiansborg – det såkaldte eftervederlag. I dag får politikere fuld løn i op til to år, hvis de ikke genvælges. Fremover bliver denne periode halveret til maksimalt ét år. Det samme gælder ministre, som altså også får skåret deres eftervederlag ned til ét år.

Store besparelser på længere sigt

Samlet set vil de nye regler betyde, at statens udgifter til folketingsmedlemmer og ministre reduceres med cirka 20 procent, svarende til 30 millioner kroner. Dog vil denne fulde besparelse først slå igennem, når alle nuværende og tidligere politikere er ude af Folketinget, og deres pensionsordninger er ophørt.

Bag aftalen står en bred kreds af Folketingets partier: Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Radikale Venstre og Alternativet.