En Mål-løs Verden, der savner retning

ANALYSE. En af mine sommerrefleksioner anno 2026 – i lyset af de senere års artikelserie »kunsten at lede …« – handler om oplevelsen af verden omkring os netop nu, og hvad vi kan gøre ved den. Oplevelsen af en verden omkring os, der ledes i konstant skiftende retninger, med konstant skiftende og meget ofte modsatrettede mål uden tværgående sammenhæng, ofte styret af dagens BREAKING NEWS og FAKE NEWS for i næste øjeblik at skifte ham til nye retninger, nye mål og dermed godt på vej henimod en mål-løs verden, der stritter i alle mulige skiftende retninger, væk fra det modsatte – en fælles entydig retning.

Eksemplerne er mange, og det nytter ikke at pege fingre og spilde tiden med det. For det behøver ikke at være sådan. Den refleksion fik jeg (igen) denne sommer under 12 dages filmoptagelser på Grand Bahama, hvor jeg også fik tid til at kigge på og mærke verden lidt udefra og ind og ud fra et andet perspektiv. Det vender jeg senere tilbage til ved anden lejlighed.

Vores samfundsudvikling går mere og mere i retning af uendelige symptombehandlinger og evige lappeløsninger, som ikke løser de konkrete udfordringer, vi står over for. Vi skubber blot udfordringerne uansvarligt foran os til de næste generationer. En udvikling, der blot genererer endnu flere spørgsmål end svar.

Det er derfor på høje tid, at vi stopper op og siger: STOP DET. Det er på høje tid, at vi tager et andet udgangspunkt og derefter sætter os konkrete mål om, hvor vi gerne vil hen, fastholder de konkrete mål og når dem rettidigt, inden vi går videre til de næste. Og det er ikke nok at træffe beslutninger. De skal effektueres, der skal handles, tages action og kontinuerligt evalueres på, om vi når målene, som vi ønsker det, inden vi går videre.

En mulig recept herpå har jeg søgt at skabe igennem artiklerne i serien »kunsten at lede«, som er udgivet i AVISEN gennem de sidste par år. En recept, som jeg selv som leder og chef har testet igennem og anvender. For det er ikke nok at sige tingene og skrive tingene, de skal også testes og gøres helt konkret. Og man skal kunne tage sin egen medicin og handle derefter.

Udgangspunktet skal ikke være vores problemer, hvad vi ikke vil have, og hvad vi vil væk fra. Det har vi forgæves prøvet på og forsøgt gennem mange århundreder. Det er måske fint nok til at løse mekaniske problemer, men når mennesker indgår i ligningen, så er der nødt til at ske noget andet. Det er nødvendigt, at der sker et skifte i udgangspunktet henimod det, der virker i vores samfund – et retningsskift af dimensioner, fordi vi gennem hele vores liv er oplært og trænet i det modsatte.

For når mennesker indgår i ligningen, kan vi med stor fordel begynde der, hvor problemerne ikke er. Der, hvor tingene virker og fungerer for os, med det, vi ønsker at fastholde fremadrettet, og med få korrektioner ønsker og kan fastholde fremadrettet. Det er mentalt et langt bedre udgangspunkt.

Derfra kan vi – ud fra den vision, som vi har fastlagt for vores samfund, fremadrettet for et længere tidsperspektiv – sætte os nye konkrete mål, fastholde de konkrete mål og nå dem rettidigt, inden vi går videre til de næste henimod vores fælles vision.

Hvis vi ikke har en konkret fælles vision (fx en ny vision 2033), skal den skabes (fornyes, så den er i samklang med den verden, vi pt. befinder os i), før vi sætter vores hverdagsmål (fx et budgetforlig for de næste år). Som idékatalog til dette visionsarbejde skrev jeg for nogle år siden artikelserien »Derfor er visioner vigtige«.

For hvis vi ikke ved, hvor vi vil hen, så ved vi heller ikke, hvilket første skridt vi skal tage. Så bliver vores skridt og vores beslutninger lige-gyldige, hvad end vi gør, eller hvilke valg vi får til rådighed. Og vores beslutninger og skridt – specielt når dette drejer sig om mennesker – skal tages som tilvalg og henimod mål. For det modsatte – fravalg og væk-fra mål – har nemlig en modsat negativ effekt.

Paradigmeskiftet fra et problemorienteret udgangspunkt til et løsnings- og henimod-orienteret udgangspunkt er ikke et spørgsmål om enten-eller. Det er snarere et spørgsmål om at flytte udgangspunktet til det sidste, når det handler om mennesker, og når mennesker indgår i ligningen.

At sætte en ny retning, at foretage et markant paradigmeskifte, sætte nye visioner og mål for andre, fx for egen virksomhed, forening, institution, kommune, nationalt eller globalt, bør ikke gøres i isolation i en snæver inderkreds. Det bør ske under rettidig inddragelse af alle berørte aktører, og det bør ske allerede, før beslutninger træffes.

Et af de mest afgørende elementer i skabelsen af effektive forandringer og udøvelsen af hverdagslivets ledelsespraksis er gennemførelsen af en effektiv kommunikationsstrategi.

Det handler næste artikel i serien »kunsten at lede …« om.